Fisk i kål med dildcreme og salat
Blade af savojkål er fyldt med fiskefars af rødspætte og laks. Hertil en frisk dildcreme smagt til med citronsaft. Et dejligt aftensmåltid til Dukan-kurens fase 2 = vekselfasen.
PG = Protein og grønt
2-3 personer
Ingredienser
8 store savojkålblade
(ca. 300 g)
Fars
400 g rødspættefileter
1 lille løg
2 æggehvider
1 dl skummetmælk
2 spsk. havreklid
80 g lakserester i tern
3 spsk. hakket dild
1⁄4 tsk. peber
Dildcreme
1 pasteuriseret æggeblomme
½ spsk. citronsaft
2 dl skyr
½ dl klippet dild
Peber
Salat
300 g lyse savojkålblade
(de inderste)
250 g champignoner
1 rød peberfrugt
Saften af 1 stor citron
PRØV OGSÅ Dukan-kurens Torsk med citron og bresaola
Fremgangsmåde
Blanchér de 8 savojkålblade i ca. 2 min. Tag dem op og lad dem dryppe af.
Fars: Blend eller hak rødspættefileterne sammen med løget. Tilsæt æggehvider, mælk, havreklid lakserester, dild og peber og rør det hele godt sammen.
Læg farsen på kålbladene – 1 stor spsk. på hvert blad. Fold bladene sammen omkring farsen. Læg fiskepakkerne med lukningen ned-
ad i en bredbundet gryde med lidt vand og damp dem ved svag varme i ca. 20 min.
Dildcreme: Pisk den pasteuriserede æggeblomme tyk og luftig med citronsaft. Rør skyr og dild. Smag cremen til med peber.
Salat: Snit kålbladene og peberfrugten i tynde strimler og champignonerne i skiver. Bland grønsagerne og dryp citronsaften over.
Artiklen indeholder affiliatelinks.