Gå til hovedindhold

Grillet oksebøf og marinerede svampe og bønnefritter

Denne ret er beregnet som aftensmad under Dukan kuren i fase 2/vekselfasen, men kan nydes i alle faser og af alle der elsker en god bøf!

Grillet oksebøf og marinerede svampe med bønnefritter

Denne ret er beregnet som aftensmad under Dukan kuren i fase 2/vekselfasen, men kan nydes i alle faser og af alle der elsker en god bøf!

Opskriften er med både protein og grønt og er beregnet til 2 personer. 

Ingredienser - Oksebøf og marinerede svampe med bønnefritter

Champignoner:

250 g champignoner skåret i skiver

50 g bønnespirer

4 spsk. sojasauce

½ tsk. tørrede chiliflager

2 spsk. klippet purløg

Bønnefritter: 

400 g grønne bønner

2 tsk. olivenolie

1 tsk. timian

1 nip salt

Bøffer:

2 oksebøffer af filet

Nogle dråber olivenolie

1 nip salt

Peber

Prøv også vores lækre og sprøde bønnefritter

Fremgangsmåde - Oksebøf og marinerede svampe med bønnefritter

Champignoner: Kom champignonerne i en skål sammen med bønnespirerne. Dryp sojasauce over og krydr med chili. Vend det hele rundt og lad det marinere, til resten er parat. Servér svampene med et drys klippet purløg.

Bønnefritter: Fordel nippede bønner, der er duppet tørre, på en plade beklædt med bagepapir. Vend dem med olie og krydr med timian og ét nip salt. Sæt pladen midt i en 200° varm ovn i 25-30 min. Bønnerne skal have taget farve og være sprøde. Vend dem undervejs.

Bøffer: Dup bøfferne tørre. Varm en grillpande op, til den er rygende varm. Fordel nogle dråber olie på bøfferne ved hjælp af et stykke køkkenrulle. Grill dem i 2½-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

TIP Retten indeholder 2 tolererede fødevarer, nemlig sojasauce og olie. Tolererede fødevarer må du få i fase 2, men højst 2 om dagen. Den tolererede mængde sojasauce er 2 spsk. pr. person, og olie er 1 tsk. pr. person.