Gå til hovedindhold

Henriettes første uge på Dukan Kuren

Henriette er færdig med den første uge på Dukan Kuren, og hun er lidt skuffet over manglende resultater. Læs med her...

Hej

Nu må jeg hellere fortælle jer lidt om, hvordan de sidste 10 dage har været.

Som noget af det første på kuren, som startede 5. oktober, læste jeg alle hæfter igennem omkring kuren, som blev sendt til mig. Hæfterne handlede om hvad jeg måtte spise, eksempler på kostplaner og opskrifter på mad og desserter.

Udover det var der små røde felter med tekst i, hvor der stod "tab 5 kg på 10 dage". Alt i de her hæfter tog jeg meget alvorligt og bogstaveligt. For så vidste jeg, jeg ville få mest muligt ud af kuren.

Skuffet over vægttab

Jeg er i dag torsdag d. 15. oktober på 10. Dagen og har tabt 1,3 kg, hvilket jeg er utrolig skuffet over, fordi jeg har fuldt kuren til punkt og prikke.

Tit og ofte når min kæreste kommer hjem og laver mad til os, han laver noget andet til sig selv, så har jeg bare lyst til at kaste mig over hans mad, frem for det jeg skal have, men det er kun fordi jeg ikke føler der sker noget.

Min kæreste har endda også sagt til mig, at han synes det synd for mig, at der ikke sker mere, sådan som jeg knokler for at holde mig inde for "reglerne".

Grunden til vægten måske har svigtet, er fordi jeg simpelthen ikke har været sulten, og tanken om mad fik indholdet i min mave til at vende sig. Puha :-(

Vejet hos Fit-all

Jeg var den 7. oktober nede ved Fit-all i Roskilde og blive vejet af Eva, super sød og hyggelig dame. Havde dog regnet med at jeg ville blive målt rundt om mave, lår og arme, men næ nej, jeg blev smidt op på et monstrum af en vægt, som for det første viste mig jeg havde taget på, ja så var resten af den dag jo ødelagt, men den viste også alt mulig andet virkelig "sjovt", min fedtprocent, bmi-tal, mængde at væske i min krop og min fysiske alder.. Ups ikke godt.

Læs mere om Henriette og hendes resultater fra vejningen her...

Jeg har været i fase to i 5 dage. Jeg har så valgt, det stod der man godt måtte, at veksle mellem "ren protein dage" og "protein/grønsags dage" fordi jeg ved det ville gå galt, hvis jeg skulle køre hele uger med ren protein igen. (Virkelig kedeligt).

Nogle dage bager jeg dukanboller og sunde kager, for lige at få noget andet end kød, mælkeprodukter og grønsager.

Det er nok en af de ting jeg har allermest lyst til, brød med smør, rundstykker om morgenen og flutes til aftensmaden. Numme num!

Et godt råd til den her kur er at tage en dag ad gangen og ikke lade sig slå ud på grund af man ikke lige har nået et mål på en bestemt tid.

Hilsen Henriette :-)