Kylling i karrysauce
Aftensmad til Dukan Kurens fase 2, vekselfasen
RP = Rent protein
1 person
Ingredienser
2 afpudsede kyllingefileter
1 laurbærblad
2 fed hvidløg
5 peberkorn
Karrysauce
½ spsk. mild karry
10 g maizenamel
3½ dl skummet- eller minimælk Citronsaft
1 nip salt
Peber
2 spsk. hakket bredbladet persille
PRØV OGSÅ: Dukan Kurens salat-sandwich med kylling og sprød parmaskinke
Fremgangsmåde
Kylling: Læg kødet i kogende vand tilsat laurbærblad, hele hvidløgsfed og peberkorn. Lad det småkoge under låg i ca. 15 min., eller til det netop er mørt. Tag gryden af varmen. Lad kødet trække i vandet, mens saucen tilberedes.
Karrysauce: Opvarm en slip let-gryde til middelstærk varme. Rist karryen heri. Tag gryden af varmen. Rør maizenamel og mælk sammen og hæld det i gryden. Sæt den over varmen igen og varm indholdet op under omrøring. Lad det småkoge i et par minutter under omrøring. Smag til med citronsaft, salt og peber. Hæld saucen i en dyb tallerken. Tilsæt kyllingekødet plukket i mindre stykker. Strø persille over.
TIP Maizenamel tilhører de tolererede fødevarer, som du højst må få to af om dagen i fase 2. Den tilladte mængde maizenamel pr. person pr. dag er 20 gram.