Lynstegt svinemørbrad og blomkålsris
Opskrift på lynstegt svinemørbrad med blomkålsris
Aftensmad til Dukan Kurens fase 2, vekselfasen bestående af protein og grønt
Opskriften er beregnet til ca. 2-3 personer
Prøv også: Svinemørbrad med rosenkål og fennikel
Ingredienser - Svinemørbrad med blomkålsris
1 afpudset svinemørbrad
1 stort løg
1 bdt. forårsløg
2 tsk. olivenolie
Marinade
25 g frisk ingefær
4 fed hvidløg
1 rød chili
4 spsk. teriyakisauce
2 spsk. sojasauce
Blomkålsris
1 blomkål
Prøv også: Dukan Kurens roastbeef med basilikumcreme
Fremgangsmåde - Svinemørbrad med blomkålsris
Skær kødet i papirtynde skiver. Hak ingefær, hvidløg og chili (med eller uden kerner) og rør det hele sammen med teriyaki- og sojasauce. Læg kødet i marinaden og lad det trække i mindst en halv time i køleskabet.
Pil løget og skær det i tynde strimler. Rens forårsløgene og snit dem fint. Hold den grønne og hvide del adskilt.
Opvarm en wok, til den er rygende varm. Tilsæt olien og steg løgene, den hvide del af forårsløgene og kødet heri under konstant omrøring, til kødet netop er gennemstegt. Spæd evt. med lidt vand undervejs, så retten ikke brænder på. Tag wokken af varmen og strø resten af forårsløgene over.
Blomkålsris Del blomkålen i grove buketter. Kør blomkålsbuketterne i foodprocessoren, til de er grofthakkede, eller riv dem på et rivejern. Kom den revne blomkål i et dørslag.
Hæld kogende vand over blomkålen og lad den dryppe af et kort øjeblik.