Gå til hovedindhold

Madplan til Dukan kurens fase 3

Konsolideringsfasen er måske den vigtigste fase i slankekuren, følg denne nemme madplan og kom godt videre med dit vægttab

I Dukan kuren er din madplan delt ind i 4 faser: Angrebsfasen, Vekselfasen, Konsolideringsfasen og Stabiliseringsfasen. Her en en fødevareliste med alle de madvarer, som du må spise under konsolideringsfasen i Dukan kuren.

Hvis du har fulgt Dukan kuren rigtigt, har du nu opnået det vægttab, du satte dig for, da du begyndte på Dukan kuren. Men den endelige sejr er endnu ikke i hus. Og konsolideringsfasen er måske den allervigtigste i Dukan kuren. Det er nemlig nu, din krop skal opgive at kæmpe for at vinde de tabte kilo tilbage. En reaktion, den er programmeret til siden tidernes morgen, hvor det var vigtigt for urmennesket at have fedtdepoter at stå imod med, hvis der skulle blive knaphed på føde.

Det er vigtigt, at du gennemfører denne fase med lige så stor entusiasme som de to foregående, hvis du vil opnå i sidste ende at kunne spise lige, hvad du vil 6 af ugens 7 dage i 4. og sidste fase, som varer resten af dit liv.
 
Heldigvis er det nemt at følge madplanen her i sikringsfasen, hvor du selvfølgelig må spise alt fra fase 1 og 2. Og nu kan du tilføje frugt, brød, kartofler osv.
 
Så længe skal konsolideringsfasen i Dukan kuren vare

Du kan opleve at føle mere sult, træthed – og måske bliver du kuldskær. Konsolideringsfasen er en kamp mellem din mentale styrke og din krops signaler.

Den varer 10 dage for hvert kilo, du har tabt med Dukan kuren. Hvis du altså har tabt 5 kilo, skal denne fase vare 50 dage. Et vægttab på 15 kilo skal modsvares af 150 dage i konsolideringsfasen.

Husk havreklid og motion
Fortsæt med den gode vane fra fase 1 og 2 i Dukan kuren og spise 2 spsk. havreklid hver dag, eventuelt i en madpandekage.

25 minutters gåtur er et absolut minimum. Du kan nu også dyrke den motion, du plejer. Undgå dog stadig ekstremsport.

Det må du spise under fase 3 i Dukan kuren: Konsolideringsfasen

Madplanen er heldigvis nem at følge under fase 3 i Dukan kuren. Du må nu også spise frugt, brød, kartofler, pasta og så videre. Og to gange om ugen i anden halvdel af denne fase, må du svælge i et festmåltid, du helt selv sammensætter. Pierre Dukan foreslår, at du sammensætter en tre-retters menu og drikker et par gode glas vin til lækkerierne.

Herunder får du en udførlig liste over, hvad du må spise under konsolideringsfasen i Dukan kuren.

  • Alt fra fase 1 i Dukan kuren.
  • Grøntsagerne fra fase 2.
  • 1 stykke frugt hver dag, dog ikke banan, tørret frugt eller kirsebær.
  • 2 skiver fuldkornsrugbrød hver dag.
  • 40 gram ost hver dag.
  • 2 portioner kartofler, ris, pasta eller kogte bønner, cirka 225 g, dog kun 150 g kogte, hvide ris – om ugen.
  • Magre udskæringer af lam og svin en til to gange om ugen.

Dette må du også spise under Dukan kuren i fase 3
To festmåltider hver uge, hvor du selv vælger menuen. Festmåltiderne er til for, at kosten ikke skal blive alt for ensformig, og for at du kan holde ud, indtil din krop har accepteret sin nye vægt.

Tag gerne et glas vin eller to til maden. Drik dog hverken hele eller halve flasker – og lad være med at overspise.

En vigtig regel er, at to festmåltider ikke må følge lige efter hinanden. Pierre Dukan foreslår, at du spreder festmåltiderne ud over ugen. Brug dem, når du er inviteret ud eller selv har gæster. Eller forkæl dig selv med et restaurantbesøg.

Én proteindag om ugen
Én dag om ugen må du kun spise RP-kosten fra fase 1 i Dukan kuren. Det skal være samme dag hver uge, for eksempel torsdag. Denne dag med RP-kost sikrer, at du bevarer kontrollen over din vægt i hele konsolideringsfasen.

Motion efter Dukan:
25 minutters gåtur hver dag er et absolut minimum. Dyrk i øvrigt den motion, du er vant til. Undgå stadig ekstremsport, men nu tåler du hårdere fysiske udfordringer end i de to foregående faser.