Gå til hovedindhold

Marineret kylling på spyd med myntedressing

En skøn ret til Dukan Kurens fase 1 - angrebsfasen.

Dukan opskrift på marineret kylling på spyd med myntedressing

Opskriften er beregnet til 2 personer og består af rent protein. Aftensmad til Dukan Kurens fase 1 - angrebsfasen.

Prøv også: Marineret kylling med chili, hvidløg og ingefær

Ingredienser - Marineret kylling på spyd med myntedressing

Kødspyd

Ca. 500 g kyllingeinderfilet
Saften af ½ citron
1½ tsk. sød paprika
1 nip salt
Friskkværnet peber
Nogle dråber olie

Myntedressing

2 dl græsk yoghurt 2%
1-2 finthakkede fed hvidløg
2 spsk. hakkede mynteblade
Peber

Krydderurtesalat

En stor håndfuld bredbladet persille
En lille håndfuld kørvelkviste
6 mynteblade
2 tsk. citronsaft

Prøv også: Kylling i peberrod

Fremgangsmåde - Marineret kylling på spyd med myntedressing

Kødspyd

Læg kødet i et fad. Dryp citronsaft over. Krydr med paprika, 1 nip salt og peber. Vend rundt, så citron og krydderier fordeler sig på begge sider af kødet. Lad det herefter trække i 10-15 min. Træk kødet på spyd. Fordel nogle dråber olie på en grillpande ved hjælp af et stykke køkkenrulle. Varm panden op, til den er rygende varm. Grillsteg kyllingestykkerne i 2-2½ min. på hver side, til de er gennemstegte.

Krydderurtesalat

Bland de tre slags krydderurter. Dryp citronsaft over lige inden servering. Myntedressing: Rør yoghurten med hvidløg og mynte. Smag til med lidt peber.