Gå til hovedindhold

Oksekød på spyd med tzatziki og blomkålscouscous

De lækre oksekødsspyd er krydret med spidskommen og koriander, og de ledsages af en let blomkålscouscous med persille og dild. Retten er beregnet som aftensmad til Dukan Kurens fase 2, vekselfasen.

Aftensmad til Dukan Kurens fase 2, vekselfasen

PG = Protein / Grønt

2 personer

Ingredienser

Fars
400 g hakket oksekød 3-7 %
1 æg
1 lille, finthakket løg
1 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. stødt koriander
1 nip salt
½ tsk. peber

Tzatziki
1 stor, groftrevet agurk
1½-2 dl skyr
2 finthakkede fed hvidløg
1 nip salt
Cayennepeber

Couscous
1 blomkål
Saften af ½-1 citron
2 potter persille
½ potte dild
Friskkværnet peber

 

PRØV OGSÅ: Dukan Kurens Spicy spyd med løg og kalkun

 

Fremgangsmåde

Fars: Rør alle ingredienserne sammen og lad farsen trække i køleskabet, mens resten tilberedes. Form derpå farsen til 6 aflange kødboller, træk dem på spyd og steg dem på grillpanden i 1½-2 min. på hver af de fire sider.

Tzatziki: Læg den revne agurk i en si. Pres den fri for al væde. Vend den med skyr til en passende konsistens. Smag til med hvidløg, salt og cayennepeber.

Couscous: Hak blomkålen helt fint, f.eks. i en foodprocessor. Smag den til med citronsaft og tilsæt hakket persille og dild. Krydr med peber.

Læs mere om