Små kager med chokolade og vaniljecreme
Disse skønne små kager med chokolade og vaniljecreme til fase 2 i Dukan Kuren smager dejligt. Disse kager er gode både til hverdag og til fest.
Ca. 6 stk. kager af chokolade
Ingredienser - kager med chokolade og vaniljecreme
Dej
6 spsk. fromage frais
4 spsk. skummetmælk
1½ spsk. flydende sødemiddel, f.eks. Isis
8 spsk. havreklid
4 spsk. hvedeklid
1 tsk. bagepulver
1 tsk. stødt kanel
2½ spsk. usødet kakao
Creme
6 spsk. kvark 1 %
½ tsk. vaniljekorn eller 6 omgange vanilje fra kværn (Tørsleff)
2-3 dråber flydende sødemiddel, f.eks. Isis.
PRØV OGSÅ: Fedtfattige kager - æbleklatter
Fremgangsmåde - Kager af chokolade med vaniljecreme
Opvarm ovnen til 200º.
Dej til kager
Rør alle ingredienserne grundigt sammen i en skål. Del dejen i 12 lige store klumper. Tryk dem ud til runde kager, lidt større end femkroner og cirka 3 millimeter tykke. De 12 kager bages midt i den varme ovn i 10 minutter. Læg efterfølgende de færdige kager med bunden opad på en rist. Lad dem blive kolde.
Creme
Kom kvark i et kaffefilter eller lignende og dræn det i 1 time. Røres derefter med vanilje og sødemiddel. Fordel cremen oven på halvdelen af de kolde kager og luk derefter med den anden halvdel.
Vigtigt at vide: I denne ret indgår der én tolereret fødevare, dem må du højst få to af om dagen i fase 2. Du må højst spise 1½ af disse kager om dagen.
Tip
Disse kager kan holde sig tre-fire dage i en lufttæt beholder i køleskabet.
Lav også "amerikanske" pandekager med hytteost
Artiklen indeholder affiliate-links.
Relaterede artikler
Mest læste fra Slankekure
Seneste nyt fra Slankekure
På Slankeklubben.dk finder du masser af lækre opskrifter på kager og desserter. Prøv for eksempel også disse muffin kager med kanel og gojibær.