Gå til hovedindhold

Er du egentlig sulten, når du spiser?

De fleste af os spiser af og til af andre årsager end sult. Når vi er sultne, har vi lyst til rigtig mad, og i det tilfælde kan en god hakkebøf med en lækker råkost og en skefuld pesto stille sulten. Men der er forskel på sult og appetit, og mange af os kender følelsen af at ”trænge” til noget

– og det skal ikke være regulær mad. Vi kaster os over yndlingsguffet og ender som regel med at spise mere, end vi kan mærke, vi har brug for. I det øjeblik, vi spiser lækkerierne, føles det rart, men efterfølgende føler vi os overmætte og sidder tilbage med emballagen og dårlig samvittighed. 

Hvorfor spiser du?

For at ændre på et spisemønster skal vi først og fremmest gennemskue, hvorfor vi går i gang. En af de klassiske årsager er ”trøstespisning”, hvor spisningen dulmer følelser som vrede, frygt, skam, sorg eller ensomhed. Når du spiser, lægger du låg på følelserne – men de vender frygteligt tilbage oven i den dårlige samvittighed. 

Giv plads til dine følelser

Giv i stedet plads til dine egne følelser: Græd, når du er træt, skæld ud, når du er vred, og sæt ord på din frygt. Måske har du ikke lyst til at konfrontere folk med dine følelser, og så må du i stedet slå ned i en pude, skrive et brev eller skælde ud i spejlet. Hovedsagen er, at du giver dig selv lov til at udtrykke dine følelser i stedet for at undertrykke dem.

Af Tatjana Albinus

Læs mere om