Gå til hovedindhold

Få styr på dit kondital

Mon jeg træner hårdt nok? Træner jeg for lidt? For meget? Det kan være svært at vide, om man er i god form eller ej - men du kan faktisk selv opklare mysteriet ved at udregne dit eget konditionstal. Kan du løbe i 12 minutter - uden pauser - kan du opklare, om du ligger inden for rammen af god kondition for din aldersgruppe.

Hvad er et kondital egentlig?
Helt konkret viser et kondital, hvor mange milliliter ilt din krop kan optage pr. kilo kropsvægt pr. minut. For konditallet er et udtryk for kroppens evne til at optage, transportere og forbruge ilt i forhold til kropsvægten. 
     Konditallet kan variere fra 20 (utrænet) til 90 (topatlet), og det falder som regel med alderen.

Sådan finder du dit kondital
1. Du skal ud på en mindre løbetur for at finde dit kondital. Find en flad rute, hvor du kan løbe i 12 min. uden forhindringer. En atletikbane er god, og her kan du samtidig måle din distance helt præcist.
2. Varm grundigt op med let løb i 5-10 min., efterfulgt af udstrækning.
3. Løb så langt du kan på 12 min. - så hurtigt du kan.
4. Mål din distance; enten antal runder på atletikbanen eller på iform.dk/ruteplanneren.
5. Beregn dit kondital med formlen: (distance i meter – 504,9) divideret med 44,73.
6. Aflæs dit kondital her på siden. Tabellerne viser, hvor højt dit kondital er i forhold til din alder...

KVINDER

Lavt

Under middel

Middel

Godt

Meget godt

20-29 år

Under 29

29-34

35-43

44-48

49 eller mere

30-39 år

Under 28

28-33

34-41

42-47

48 eller mere

40-49 år

Under 26

26-31

32-40

41-45

46 eller mere

50-65 år

Under 22

22-28

29-36

37-41

42 eller mere

MÆND

Lavt

Under middel

Middel

Godt

Meget godt

20-29 år

Under 39

39-43

44-51

52-56

57 eller mere

30-39 år

Under 35

35-39

40-47

48-51

52 eller mere

40-49 år

Under 31

31-35

36-43

44-47

48 eller mere

50-65 år

Under 26

26-31

32-39

40-43

44 eller mere

God fornøjelse...
Få andre gode tips
Få gode råd til en velfungerende mave

(Kilde: : Slankedoktor / iForm og gomotion.dk)

Læs mere om