Gå til hovedindhold

Fem tips til at sætte skub i forbrændingen

Hjælp din forbrænding igang

Vi ved alle, at stofskiftet styrer vores evne til at tabe os og desværre også til at tage på.
Men vidste du, at du kan sætte skub i din kalorieforbrænding med små simple ændringer i hverdagen.
Vi har fundet 5 tips der vil skyde din forbrænding i vejret og tone din krop imens!

1. Motioner
Motion og især styrketræning er en af de mest effektive metoder til at tabe dig.
I takt med at vi bliver ældre bliver vores forbrænding også dårligere.
Derfor er vi nødt til selv at gøre noget ekstra for at sætte skub i forbrændingen igen og her er styrketræning altså det optimale.
Sørg for at variere din træning, så du kombinerer styrkeøvelserne med øvelser hvor du får pulsen i vejret.

2. Spis morgenmad
En sund og varieret morgenmad giver dig både en god og energifyldt start på dagen, men den sætter også gang i forbrændingen lige fra morgenstunden.
Din krops forbrænding er i hvile mens du sover, fordi kroppen ikke har noget mad at arbejde med, derfor jumpstarter du forbrændingen igen når du spiser morgenmad.
Vi anbefaler en let morgenmad bestående af lækre smoothies eller havregrød med æble og kanel. Mmmm.

3. Mellemmåltider
Selvom det virker utroligt, så taber du dig faktisk af at spise mere!
Du har måske hørt det før, men undersøgelser peger altså på at 6 små, sunde måltider om dagen holder forbrændingen stabil.
Spiser du de 6 måltider vil du heller aldrig nå at blive sulten og dermed nå at kaste dig over de usunde snacks, fordi blodsukkeret er i bund.
Til vores mellemmåltider nyder vi mandler, gulerodsstænger, frugt og rugkiks.

4. Spis proteinrigt
Proteiner fra magert kød og grøntsager er geniale til at øge din forbrænding.
Det er sværere for kroppen at nedbryde protein end kulhydrater og fedt, så kroppen skal arbejde hårdere og derfor vil den forbrænde mere.
Proteiner behøver ikke komme fra kød, du kan også finde dem i tun, spinat og yoghurt.

5. Sov sødt
Undersøgelser viser, at dem der ikke sover tilstrækkeligt har dårligere forbrænding end de der får den nødvendige søvndosis.
Dette kommer af at kroppen ikke gennemarbejder maden i et normalt tempo, når den ikke får den hvile den har brug for.
Så sørg for at få din daglige 8 timer!
 

Læs mere om