Gå til hovedindhold

Godt nyt om suppe og smoothies

I mange år har et af slankerådene været, at man skulle undgå flydende kalorier. Det råd bliver nu ændret lidt, for forskerne har fundet ud af, at visse former for flydende kalorier faktisk virker slankende, fordi de mætter mere end faste kalorier.

Suppe og smoothies

Hvis du for eksempel spiser kød eller fisk sammen med grønsager og drikker vand til, tygger du maden, synker den, og den lander i mavesækken. Vandet smutter hurtigt videre i systemet, og tilbage ligger maden.

Tomatsuppe

Prøv en suppe

Laver du derimod en kyllinge- eller fiskesuppe, bliver kød eller fisk blendet sammen med grønsager og vand. Du synker og tygger suppen, og den lander i mavesækken, men fordi vand og mad er bundet sammen, bliver vandet liggende i mavesækken i længere tid.

Det er i hvert fald den forklaring, forskerne giver. De siger, at suppen bliver liggende i maven i op til tre timer i modsætning til det mere faste måltid, som er væk fra mavesækken på et-to timer alt efter sammensætning.

Hvis du spiser suppe, før du spiser anden mad, viser forskningen, at du i gennemsnit indtager 20 procent mindre under hele måltidet, end hvis du ikke spiser suppe. Det samme skulle efter sigende gælde smoothies i forhold til fast frugt. Blander du grønsager i din frugtsmoothie, giver det endnu bedre mæthed.

Jordskoksuppe

Læs mere om