Gå til hovedindhold

Gør dine drømme til virkelighed med Goal Mapping

Goal Mapping er en ny måde at sætte mål på. Brug den til at opnå dine drømme!

Sådan bruger du GOAL MAPPING

Goal Mapping er en ny måde at sætte mål på. Metoden er udviklet af Brian Mayne, der blandt andet har arbejdet for en af verdens mest populære coacher, Anthony Robbins. Metoden går kort fortalt ud på, at du skal sætte billeder og følelser på dine mål og drømme for at nå dem.

Når man normalt sætter sig mål og skriver dem ned, handler det om at skrive, men det er ikke nok, siger Brian Mayne. Du skal også kunne sætte billeder og følelser på. Når du har gjort det, skal du fokusere på dine mål og drømme, hver aften lige inden du sover, og igen lige når du vågner. Lige inden du sover, og lige når du er vågnet, er hjernen i en tilstand, hvor den lettere absorberer information, og du har nemmere ved at nå dine mål. 

På goalmappingonline.com kan du oprette en gratis profil og lave din egen Goal Map (det foregår på engelsk). Du bliver guidet igennem, hvordan du gør. Regn med, at det tager en eller to timer, når du gør det grundigt. Du kan også lave din eget goal map ved at gøre, som der beskrives nedenstående.

Gør dine drømme til virkelighed

Hvad du end drømmer om, forbliver en drøm, indtil du gør den til virkelighed. Så hvis du bare drømmer om at være slank og/eller i god form, holde op med at ryge eller få et nyt job, når du det aldrig. Du skal forvandle dine drømme til målsætninger, som du sætter handling på – så når du i mål. 

Inspireret af Goal Mapping-metoden, som er beskrevet her på siden, har Birgitte Nymann lavet en guide til, hvordan du gør dine drømme til virkelighed.

Find pen og papir frem og skriv svarene på disse spørgsmål:

1. Hvad drømmer du om? Nævn mindst tre drømme. 

2. Hvilken af dine drømme er vigtigst for dig at opnå? 

3. Find billeder eller tegn selv en figur, der illustrerer dine drømme. Lav et stort billede af din vigtigste drøm og mindre billeder af dine andre drømme. Tegn figurerne eller sæt billederne øverst på et stykke papir. Skriv over dine billeder eller figurer, hvilken drøm de illustrerer. 

4. Hvorfor er den drøm den vigtigste? Nævn mindst 10 grunde 

5. Tegn eller find figurer/billeder, der illustrerer dine begrundelser. Sæt disse billeder/figurer under illustrationen af drømmen. Skriv over billedet/figuren, hvilken begrundelse billedet illustrerer. 

6. Beslut dig for, hvilken dato du har gjort din drøm til virkelighed. Skriv datoen i din kalender og på papiret. 

7. Hvilke tre ting skal du gøre for at komme nærmere på at gøre din drøm til virkelighed lige nu? Skriv dem ned. GØR DIN DRØM TIL VIRKELIGHED

8. Find billeder eller tegn figurer, der illustrerer disse tre ting/handlinger. Tegn dem eller sæt fotos nederst på papiret. Skriv over billedet, hvilken ting/handling billedet illustrer. 

9. Hvem kan hjælpe dig videre lige nu? Find et billede af denne person eller tegn en figur, der illustrerer denne person. Tag nu denne illustration med hen til din seng. Hver aften, inden du lægger dig til at sove, skal du kigge på illustrationen og gennemgå den. Gør det samme, lige når du vågner, og du vil hurtigt komme tættere på at gøre din drøm til virkelighed.

God fornøjelse!