Gå til hovedindhold

Her er de mest kaloriefattige madvarer

Find de kalorielette madvarer her og spis løs

Du ved nok godt, at du ikke skal spise for mange chips og kager. Til gengæld findes der en række fødevarer, som du kan spise løs af uden at tænke nærmere over kalorierne.

Spis løs af det kaloriefattige
Diætist Lisa Bolting råder til, at man laver en grøntsagssuppe, der består af grøntsager, vand og bouillonterninger. Det er en særdeles kaloriefattig middagsret, som du kan spise løs af uden at tage på.

F.eks. er der også kun 11 kalorier i 100 gr. radise. Spiser du i stedet 100 gr. franske kartoffelchips, har du indtaget 532 kalorier.

Men har du en meget sød tand, så er sukkerfri vingummi og lakrids langt bedre at spise end så meget andet slik, siger diætisten. I en pakke sukkerfri Ga-Jol er der kun 25 kalorier.

De 10 bud
Diætist Lisa Bolting giver her 10 bud på nogle af de mest kaloriefattige mad- og drikkevarer, du kan indtage:
 

1. Blomkål: Indeholder 25 kalorier per 100 gr.

2. Agurk: 14 kalorier per 100 gr.

3. Gulerødder: 36 kalorier per 100 gr.

4. Champignon: 22 kalorier per 100 gr.

5. Torsk: 82 kalorier per 100 gr.

6. Fladfisk, f.eks. rødspætte: 87 kalorier per 100 gr.

7. Kylling uden skind: 132 kalorier per 100 gr.

8. Kalkun uden skind: 109 kalorier per 100 gr.

9. Jordbær og hindbær: 41 og 54 kalorier per 100 gr. Lav evt. en jordbærgrød med kunstigt sødemiddel.

10. Lightsodavand: 0-1 kalorie per 100 gr.
 

Kilde: Kalorietabel.dk

 

Læs mere om