Gå til hovedindhold

Idas møde med Fit-All

Ida har været ude hos Fit-all, som er danmarks nye slankekoncept.

Idas møde med Fit-All

Da jeg træder ind i Fitalls lokaler midt i København bliver jeg mødt af de to smilende kostvejledere, Janne og Christine. I aften skal jeg først vejes og finde ud af, dels hvor meget jeg vejer, men også hvordan vægten fordeler sig på min krop; det vil sige hvor meget henholdsvis fedt, muskler, og knogler vejer. Jeg får også min fedtprocent og fysiske alder at vide. Bagefter er der tema-møde hvor vejlederne forklarer om emner som er ønsket af deltagerne på holdet.

Vejning

Vejningen er lidt en blandet fornøjelse for mig. Jeg vejer 79 kg, hvilket faktisk er en smule under det jeg selv havde regnet med – min ideelle vægt er 67,4 kg så der er lidt at arbejde med. Så langt så godt! Til gengæld er min fedtprocent ret høj – 38,9 procent, hvor den hos en normal kvinde i min gruppe skal ligge på mellem 21% og 32.9%. Det betyder at den samlede mængde fedt på min krop vejer 30,7 kg.

Både min muskelmasse og knoglemasse ligger fint på skalaen. Min BMI ligger på 25,8 hvilket lige akkurat bringer mig i kategorien overvægtig, da man ifølge BMI er overvægtig når man ligger mellem 25-30 på BMI. Umiddelbart vil jeg dog primært koncentrere mig om fedtprocenten, og at bringen vægten ned. Men det er rart at have nogle konkrete tal at starte forløbet op på. Til slut målte Christine mig også med målebånd om ryggen, taljen, højre ben og højre arm, så vi kan holde øje med hvor jeg taber mig.

Hvilken kur skal jeg så følge?

De næste 10 uger skal jeg så følge 5:2 Kuren. Her skal man spise normalt sundt i 5 af ugens dage, og på 2 fastedage om ugen sætte sit kalorieindtag ned til blot 500 kcal. Det betyder at jeg som udgangspunkt stadig kan tage et lille glas vin til maden i weekenden, eller et stykke mørk chokolade om aftenen (selvfølgelig kun de dage, der ikke er fastedage).

Kostvejlederne siger dog, at trangen til for eksempel sødt om aftenen vil forsvinde i takt med at kroppen får de rette olier, vitaminer og næringsstoffer. Så jeg glæder mig til at se om det også sker for mig.

Mine tanker om hvad der bliver svært..

Jeg vil egentlig selv mene jeg lever relativt sundt. Jeg er god til at spise grønt til alle måltider, og har inden for det seneste år spist skyr til morgenmad hver anden dag, og en grøntsagsomelet den anden dag. Det der nok er særligt svært for mig er, at holde mig fra kage, slik og alkohol, som sikkert er et problem for mange mennesker.

Derudover ser kostvejlederne også helst at man undgår kaffe, eller i det mindste skruer ned for mængden, hvilket jeg også tror vil være svært. Heldigvis kan jeg godt lide både hvid og grøn te, så jeg må prøve at vekslet de fleste af dagens kaffekopper med te i stedet.

Hvad vil jeg begynde at gøre anderledes?

I løbet af perioden har jeg besluttet at ændre en del vaner, især fordi mit mål ikke kun er at tabe mig, men også at blive sundere, stærkere og få mere overskud. Lige nu sover jeg i gennemsnit 6 timer, og er tit så træt når jeg kommer fra arbejde at jeg tager en lur inden aftensmaden. Derudover vågner jeg tit 4-5 gange i løbet af natten, og sover generelt ret uroligt.

Fremover vil jeg forsøge at sove mindst 7 timer, allerhelst 8, og samtidig holde mig i gang om eftermiddagen, så jeg er naturligt træt ved sengetid, og forhåbentlig sover hele natten igennem.

Derudover er mit mål også at blive bedre til at drikke vand. Jeg starter hver morgen med ”det indre brusebad” – et stort iskoldt glas vand inden kaffe og morgenmad. Det vil jeg blive ved med, fordi jeg synes jeg får slukket tørsten, og sparer den anden kop kaffe jeg ellers ville have bællet.

Jeg har også længe haft lyst til at prøve at lave mine egne ingefærshots og drikke sådan 2 cl til morgenmaden, så det vil jeg også inføre i mit nye morgenritual. Ingefær er både inflammationshæmmende og et sundt vitaminboost til immunforsvaret her i vinterhalvåret.

Til sidst skal der mere motion på programmet. Mine træningspas svinger meget, i perioder er jeg rigtig god til at træne og i andre kommer jeg slet ikke afsted – sådan tror jeg, der er mange der har det. Ud over de få yogaøvelser jeg laver om morgenen og de rideture jeg tager med hesten, vil jeg afsted til fitnesscenteret mindst 2-3 gange om ugen.

Jeg skal også blive bedre til at tage cyklen i stedet for bus og tog rundt i byen.

Læs alle Idas blogindlæg her:

Idas første vejning og forventninger til 5:2 Kuren

Idas første uge på 5:2 Kuren

Idas anden uge på 5:2 Kuren

Læs også: Idas møde med Fitall

Idas tredje uge på 5:2 Kuren - det bliver nemmere og nemmere

Vil du også vejes hos Fit-all?

Så køb `Slank For Altid` her, så får du en gratis vejning med i prisen.

Læs mere om Fit-all her