Gå til hovedindhold

Jul er lig med traditioner

Jul, påske og pinse er højtider, hvor det kan være svært ikke at falde tilbage i de gamle vaner, når julefrokosterne melder sit indtog. Men det går ikke. Med en livsstilsomlægning er du nødt til hele tiden at have de sunde principper i baghovedet.

Julen er på trapperne med julefrokoster og julemad og juleslik

Jul, påske og pinse er højtider, hvor det kan være svært ikke at falde tilbage i de gamle vaner, når julefrokosterne melder sit indtog. Men det går ikke. Med en livsstilsomlægning er du nødt til hele tiden at have de sunde principper i baghovedet.

Det betyder ikke, at du skal lave speciel ris á la mande juleaften, men det betyder, at du ikke fuldstændig kan lade stå til flere dage eller uger i træk. 

Her kommer nogle gode forslag til, hvordan du kommer gennem alle festlighederne:
 

Salat på julefrokostbordet

Står du selv for julefrokosten i år, kan du - udover det traditionelle julemad - servere salat for dine gæster. Prøv for eksempel:

  • Rødkål, gulerod, valnødder og lidt sød saft.
  • Reven rå rødbede, selleri med fintsnittet grønkål.

Tips til en slank jul

● Når du skal i byen til julefrokost, er det vigtigt fortsat at følge din daglige rytme, indtil du skal af sted. Husk at spise dit eftermiddagsmåltid, hvis det er noget du plejer. Det bevirker, at du bliver mindre fristet, og det er nemmere at sige nej tak.

● Når du f.eks. sidder ved et stort frokostbord, så spørg værtinden, hvad du kan forvente. Det vil de ofte gerne fortælle – og på den måde kan du i dit stille sind beslutte dig for, hvilke retter du vil smage – og holde dig til det.

● Skal du til familiejulefrokost, så tag nogle grøntsager med selv og forklar dem, at du godt kan lide maden, men at det lige nu også er vigtigt for dig at tabe dig.

● Er det tag-selv-bord, kan du tage et stort overblik og beslutte dig for hvilke retter, du vil spise.

● Spis stille og roligt – det mætter bedre, og du får ikke spist for meget. Lad de andre om at løbe mange gange. Nyd maden langsomt og roligt. Det smager ikke bedre af, at du tager mange gange.

● Til de traditionsrige middage med f.eks. andesteg og flæskesteg, kan du sagtens spise kødet med glæde.

● Skal du selv have gæster, så husk at servere grøntsager - det bliver helt sikkert positivt modtaget og spist.

Prøv vores pebernødder

Læs mere om