Gå til hovedindhold

Kalk i kosten holder vægten nede

Kalk i kosten forebygger fedme, viser nyt dansk studie.

Kalk er godt for vægten

Kalk, som vi får ind med morgenmaden i mælken og osten, kan holde os slanke. Det viser et nyt dansk studie foretaget af forskere ved Institut for Sygedomsforebyggelse på Frederiksberg Hospital, skriver Videnskab.dk.

Som noget nyt tyder det på, at kalk også gavner folk med genetisk tilbøjelighed til ekstra meget fedt om maven muligvis får en ekstra gevinst af kalk i kosten i form af en mindre livvidde.

Ost er bedst

Kalkens slankende effekt er blevet påvist i flere både danske og udenlandske undersøgelser. Man mener, at kalk binder fedtsyrer i tarmen, så fedtet ryger ud med afføringen uden at blive optaget i kroppen – som så over tid giver et vægttab.

Sofus C. Larsen, der står bag studiet, understreger dog, at det kun har vist en moderat sammenhæng mellem kalk og vægttab. Der er altså ikke tale om en mirakelkur mod fedme, men nærmere en tendens til, at kalk kan forebygge, at taljen øges.

Samtidig viser andre studier, at det heller ikke er helt uvæsenligt, hvordan man indtager kalken. Calcium i ost formodes således at have en mere positiv effekt på lipidprofilen i blodet, som betyder, at vi ikke optager så meget fedt i forhold til andre mejeriprodukter med samme indhold af kalk og fedt.
 

Kilde: Videnskab.dk
 

Læs også: Sødmælk er ikke for raske danskere

 

Læs mere om