Gå til hovedindhold

Kød - nej tak!

Er du vegetar, så findes der et fint alternativ til kød. 
    Quorn er en god proteinkilde, der øger din mæthedsfølelse og samtidig sætter fut i din forbrænding. For protein er en vigtig del af din kost - især når du skal tabe dig. 
    De fleste kender protein fra kød, fisk og mejeriprodukter, men der findes næsten lige så mange vegetariske alternativer. Vil du variere aftensmaden med noget proteinrigt, sundt og vegetarisk, er Quorn måske noget for dig. 
    Quorn er et produkt velegnet til hovedretter som erstatning for kød, fisk eller fjerkræ.

QUORN - EN SMAGSSAG!

For nogen vil det måske være lidt absurd at spise et produkt med kødsmag, hvis man har valgt at være vegetar. 
    Hvis du er til kød, anbefaler SlankeDoktor.dk selvfølgelig, at du spiser den ægte vare, da den jo også er spækket med gode proteiner, der er godt for din forbrænding. Quorn er dog uden tvivl et fint alternativ til hakkedrengen eller karrykyllingen.

Quorn hvad for noget?
Quorn består af noget, der kaldes MycoProtein og æggehvide. MycoProtein kommer fra en svamp, der kaldes Fusarium Venenatum. Når man har tilsat æggehvide og smagsaromaer til svampeproteinet, tørrer man den færdige masse og former den til f.eks. kyllingefileter.

Er quorn sundt?
Proteinet i Quorn indeholder samme vigtige aminosyrer, der findes i kød. Quorn er også rigt på kostfibre og har et lavt indhold af fedt. Quorn indeholder faktisk nul kolesterol og næsten intet mættet fedt. 
    Alt i alt har produktet et lavt energiindhold; ca. 90 kcal pr. 100 gram.

Hvordan kan jeg bruge quorn-produkterne?
Quorn findes i flere forskellige varianter. Quorn-fileter kan bruges i stedet for kylling, og quorn-stykker er gode til f.eks. en wokret. 
    Quorn-farsen kan du bruge i stedet for hakket oksekød og er perfekt i en gryderet, i frikadellerne eller i en lasagne. Du kan tilberede Quorn på samme måde som du tilbereder kød eller kylling, ofte går det meget hurtigere – da du kan tilberede Quorn direkte fra fryseren.
Quorn er relativt nyt på det danske marked, men du kan finde det i bl.a. Kvickly, Irma og SuperBrugsen.

(Kilde: quorn.dk og mycoprotein.org) 

Sæt fut i din forbrænding med Familie Journals Slankeklub

Læs også:
Så let sparer du 100 kalorier
Fem grundregler for en succesfuld slankekur

Læs mere om