Gå til hovedindhold

Kurver i krisetider

Der kommer kurver i krisetider – på kvindekroppen altså. Det lyder måske mærkeligt, for du tænker sikkert, at vi i krisetider sikkert bruger færre penge, også på mad.

Der kommer kurver i krisetider – på kvindekroppen altså. Det lyder måske mærkeligt, for du tænker sikkert, at vi i krisetider sikkert bruger færre penge, også på mad. Men det er faktisk sådan, at vi netop i krisetider søger det kvindelige og moderlige, hvilket en lidt fyldigere kvindekrop ofte står for.

Rigtige kvinder
Nu skal kvinder igen ligne kvinder. To amerikanske forskere har undersøgt sammenhængen mellem kvindeidealet og konjunkturer. De to forskere har fundet ud af, at vi i opgangstider foretrækker lavere, tyndere og yngre modeller, mens vi i modgangstider ønsker det stik modsatte - nemlig kvinder med hofter, balder, bagdel og bryster.

I modgangstider føler vi os udsatte, og så foretrækker vi personer med et mere modent udseende, som ser stærke og uafhængige ud. Det giver en beroligende virkning, fordi deres fysiske og psykiske egenskaber udstråler styrke og stabilitet.

Vær stadig opmærksom
Det er selvfølgelig dejligt, at de større størrelser nu er i høj kurs, men der er også en helt anden grund: penge. Størrelse 40+ er et potentielt bugnende marked for modeindustrien, da et stadigt større antal mennesker bliver overvægtige – og her har modeindustrien opdaget, at der er penge at hente. Det er positivt, at der nu er plads til de større størrelser, men Lisa Bolting, chefdiætist hos SlankeDoktor.dk, råder alligevel til, at du passer på vægten. 

- Selvom der nu er lukket lidt op for, at det er ok at veje lidt mere, er det vigtigt at være opmærksom på, at især det fedt, som sidder omkring maven, er af det usunde fedt. Så en ting er at være tynd, men så snart det hober sig op de forskellige steder, skal der stadig være opmærksomhed på vægten, siger hun.

Kilde: www.information.dk

Læs mere om