Gå til hovedindhold

Kylling med citron og ingefær til Fiona Kuren

En skøn ret til dagene uden stivelse på Fiona Kuren.

En skøn ret til dagene uden stivelse på Fiona Kuren.

Ingredienser - Kylling med citron og ingefær

(1 person)
3 små kyllingefileter uden skind
Ca. 1 spsk. olivenolie
½ rødløg
1 stilk bladselleri
2 store tomater
1 tsk. revet ingefær
1 spsk. balsamicoeddike
1 spsk. grofthakket frisk koriander
Havsalt og peber
½ avocado, hakket
2 tsk. limesaft
Chilipulver (stærkt eller mildt)

Fremgangsmåde - Kylling med citron og ingefær

Tænd ovnen på 220°.

Læg kyllingefileterne i et ildfast fad og pensl dem på toppen med lidt god olivenolie. Sæt dem i ovnen i 8-10 min.

Varm lidt olie på en sauterpande og steg finthakket løg og bladselleri heri, til de er bløde, men ikke brune. Befri tomaterne for skind og frø og hak tomatkødet. Tilsæt tomat, ingefær og balsamicoeddike. Steg det under omrøring ved middelstærk varme, indtil eddiken er fordampet, og saucen er blevet lidt tyk (ca. 5-7 min.).

Tilsæt koriander, smag til med salt og peber, rør rundt, læg et låg på panden og sluk for varmen.

Mos avocadokødet i en skål med en gaffel og tilsæt limesaften.

Læg saucen på en tallerken, læg kyllingekødet ovenpå og top med avocadomosen. Drys lidt chilipulver over retten.

Læs også:
Fiona Kuren - Tab 5 kilo på 14 dag
Fiona Kuren - Kostplanen til et hurtigt vægttab

Læs mere om