Gå til hovedindhold

Lailas anden uge på 8 Timers Kuren

Laila har gennemført uge 2 på 8 Timers Kuren og det går rigtig godt - læs med her

Nye vaner

 

Så forsvandt uge 2. Det er ret hurtigt blevet en vane med, de nye spisetider. 

 

Der, hvor jeg kan have en af mine udfordringer, det er bl.a. med væskebalancen. Jeg skal virkelig øve mig i, at indtage væske. Jeg har i denne uge været svimmel et par gange. Dette har jeg afhjulpet med en flaske vand ved min side. Hvis det er det eneste der skal til, så må det jo være sådan. 

 

Besøg af gode venner

 

Denne uges store udfordring, må være da vi i familien havde gode venner på besøg, lørdag aften.

 

Menuen, bestod af indbagt mørbrad, hasselbagte kartofler, svampesovs, skøn grøn salat og revet gulerod. Desserten var chokolademousse. 

 

Det lykkedes mig, at skøjte uden om sovs, tillod 2 små kartofler. Kødet var et moderat stykke. Halvdelen af den tildelte chokolademousse gled ned. Den ville jeg så ønske, jeg havde undladt. Den gjorde på ingen måde noget godt i min mave. Jeg overholdt tidsplanen. Var færdig med måltidet omkring 19.30. Resten aftenen foregik med kaffe og vand. Det var intet problem, at se de andre indtage div. Fristelser. 

 

Jeg fortalte venneparret om, min livsstilsændring. Fed fornemmelse, at sige det højt.

 

Endnu en god vejning

 

Mandag morgen, da det blev tid til vejning var jeg noget spændt. Men også i denne uge var der røget 2 kg. Så noget må jeg jo gøre korrekt.

 

Jeg har stadig et hængeparti, jeg vil så gerne ud og gå lidt mere. Jeg tænker, at det må komme gradvist. Dagene er tiltaget med mere lys, det må da kunne få sparket mig ud.

 

Føler mig også provokeret af, at der ikke er nok timer i døgnet. Det er jo ikke fordi jeg sidder og sumper i det tidsrum, hvor der skulle være mulighed for at gå. Tidsrummet er fyldt op med pligtgøremål og hensyn til omgivelserne. Der kunne det måske godt være, at jeg skulle rette lidt fokus på mig. 

Endnu en ny stil. Laila tænk på dig selv!!!

 

Plejer er død

Jeg vil gerne nævne endnu et guldkorn, som er kommet til mig, efter at livsstillen er omlagt.

Jeg føler mig på ingen måde fristet til, at købe nogen former for sødt, når jeg er ude og handle. Sådan var det meget førhen. Der blev ofte indkøbt chokolade, der lige skulle fortæres på hjemvejen. Men til hvilken gavn? Jeg kunne ofte tage mig selv i, at jeg ikke kunne huske, hvad det var jeg havde spist eller hvordan det smagte. Altså må det have været endnu en dårlig vane. For det plejede jeg jo at gøre.

Men her er plejer altså også død.

 

En ny uge er allerede i gang, skønt!!!

 

Også en god en af slagsen til jer!

 

Hilsen Laila

 

 

 

 

 

 

 

Læs alle Lailas blogindlæg her:

Laila tester 8 Timers Kuren - læs om hendes forventninger til kuren her

Lailas første uge på 8 Timers Kuren

Lailas anden uge på 8 Timers Kuren

Lailas tredje uge på 8 Timers Kuren og et flot vægttab

Lailas fjerde uge på 8 Timers Kuren

Lailas femte uge på 8 Timers Kuren