Gå til hovedindhold

Lav dit eget slanke-målebånd

Noget af det, der virkelig motiverer dig i dit slankeprojekt, er, når du kan se, at badevægtens nål støt bevæger sig nedad. Men det kan ikke undgås, at der kommer tidspunkter, hvor der tilsyneladende ikke rigtig sker noget, selv om du har gjort alt det rigtige. Der kan et målebånd hjælpe!

Når vægttabet går i stå

Noget af det, der virkelig motiverer dig i dit slankeprojekt, er, når du kan se, at badevægtens nål støt bevæger sig nedad. Men det kan ikke undgås, at der kommer tidspunkter, hvor der tilsyneladende ikke rigtig sker noget, selv om du har gjort alt det rigtige.

Årsagen er, at din krop med den nye og sundere livsstil påbegynder en udrensning af gamle affaldsstoffer, og det vil igen medføre en tendens til, at der ophobes en smule væske. Den ophobede væske forsvinder igen, når de værste affaldsstoffer er væk.

Det bedste, du kan gøre, når vægten står stille, er at drikke mere vand. Måske tænker du, at det vil øge din vægt, men du vil opdage, at du efter 2-3 dage igen begynder at tabe dig! Den øgede vandmængde vil nemlig hjælpe kroppen med at rense ud, og det skal til for både at opnå sundhed og vægttab.

LÆS OGSÅ:

Drik vand og tab dig

Vægttab - sådan bliver du sund og slank

Stol ikke for meget på vægten

Selv om der ikke sker noget på vægten, så er det ikke umuligt, at der alligevel sker noget med din krop i udrensningsperioderne. Prøv fx at måle dig selv forskellige steder på kroppen. Anskaf et almindeligt målebånd og afsæt på den ene side små mærker, der viser dine mål af talje, hofter og lår m.v. over nogen tid.

Så vil du nemt kunne se, at din krop er blevet mindre, selv om vægten måske ikke har flyttet sig. Du får på den måde dit eget slankemålebånd, som kan hjælpe dig med at bevare motivationen i de perioder, hvor vægten ikke rokker sig.

Læs mere om