Gå til hovedindhold

Lavkarbo kanelstang

Den lækre kanelstang, som mange af os elsker, kan sagtens laves på en mindre syndig måde. I denne opskrift er det almindelige sukker skiftet ud med sødemiddel.

Ingredienser til kanelstang:

 
Kanelstang er uden tvivl vores favorit, men vi er også ret vilde med disse små banankager med kanel
 
3 æg
1½ dl piskefløde
50 g mandelmel
3 tsk. bagepulver
50 g FiberHusk
2 spsk. Suvida-sukkererstatning (el. Sukrin)
1 knsp. salt
½ tsk. kardemomme
 
Kanelcreme:
 
60 g blødt smør
40 g Suvida Gylden (el. Sukrin Gold)
25 g kokossukker 
1 spsk. kanel
1 spsk. Suvida Flordrys  (el. Skrin Melis)
Evt. frysetørrede hindbær
 
 

Fremgangsmåde 

Pisk æg og fløde sammen og bland mandelmel, bagepulver, FiberHusk, Suvida, salt og kardemomme.
Rør Huskblandingen i æggemassen, rør i 5 min. og lad dejen hvile 10 min.
Rør smørret med Suvida Gylden, kokossukker og kanel og rul dejen ud mellem to stykker bagepapir i 1 cm’s tykkelse.
Fordel kanelsmørret på dejen, rul den sammen til en roulade og læg den i en aflang form beklædt med bagepapir.
Skær 10 snit halvvejs ned i rouladen og skub stykkerne skiftevis til hver side.
Bag kanelstangen i 15 min. ved 200°, drys med Suvida Flordrys og frysetørrede hindbær og servér.
 
Tip:
Suvida er en ny serie af ikke-energigivende sukkererstatninger, der er baseret på sukkeralkoholer og Stevia.
Suvida Søde-/bagemiddel er fremstillet med sukkerets egenskaber som søde- og fyldstof og erstatter sukker 1:1.
Suvida Flordrys er en god erstatning for flormelis, der kan anvendes som drys på bagværk og erstatter ligeledes 1:1.
Suvida Gylden erstatter brun farin.
Suvida forhandles i Bilka og udvalgte Føtex-butikker.