Gå til hovedindhold

Æggeruller med varmrøget laks

Lækre små æggeruller med varmrøget laks og hvidløgsost. Rullerne er perfekte til madpakken, både til store og små!

Opskrift på æggeruller med varmrøget laks

Lækre små æggeruller med varmrøget laks og hvidløgsost. Rullerne er perfekte til madpakken, både til store og små!

Ingredienser - Æggeruller med varmrøget laks

2 æg

2 spsk. mælk

Salt og peber

1 tsk. smør

2 spsk. god hvidløgsost

½ hjertesalat

100 g varmrøget laks

½ avocado

1 tsk. citronsaft

PRØV OGSÅ: Laks i mornaysauce

Fremgangsmåde - Æggeruller med varmrøget laks

Pisk æg og mælk sammen og krydr med salt og peber.

Smelt smørret på en pande ved middel varme og hæld æggemassen på.

Lad massen sætte sig, vend omeletten og lad den bage i yderligere et par min.

Fordel ost, salat og laks på omeletten, skær avocadokødet i skiver og dryp med citronsaft.

Kom avocadoskiverne på omeletten og rul den sammen.

Server den hel eller sæt 10 tandstikker i rullen og skær den i 10 stk.

Server rullerne som en let frokost eller forret.

Server rullen hel i madpakken eller skåret i små hapser, de smager godt både kolde og lune

PRØV OGSÅ: Æggewrap med laks og hytteost