Gå til hovedindhold

Cheesecake med jordbær

Elsker du cheesecake? Så vil du også elske denne cheesecake med en frisk smag af citron og jordbær!

Elsker du cheesecake? Så vil du også elske denne cheesecake med en frisk smag af citron og jordbær!

Ingredienser - Cheesecake med jordbær

Bund

100 g mandelmel

20 g smør

Fyld

15 g husblas (svarer til 3 blade)

375 g Philadelphia-ost

5 g citronsaft

5 g citronskal (usprøjtet)

5 g vaniljepulver

250 g piskefløde (38 %)

100 g jordbær

Prøv også en af vores andre lækre opskrifter på cheesecake

Fremgangsmåde - Cheesecake med jordbær

Forvarm ovnen til 190°.

Bund:

Bland mandelmelet med smørret og kom ”kiksedejen” i en springform (18 cm i diameter).

Bag bunden i 8-10 min. Så snart den er færdig, sættes formen i fryseren, så bunden kan køle ned.

Fyld:

Læg husblassen i blød i 10 min. i en stor skål med koldt vand.

Pisk flødeost, citronsaft, fintrevet citronskal og vaniljepulver sammen i en stor skål.

Pisk fløden til blødt flødeskum i en anden skål.

Når husblassen er udblødt, løftes den fra skålen over i en gryde. Den skal ikke vrides for vand. 

Sæt gryden med husblas over vandbad og lad husblassen smelte. Det må ikke boble eller koge.

Når husblassen er helt smeltet, tilsættes et par spiseskefulde flødeskum, og der røres rundt.

Sørg for, at det bliver en helt ensartet masse.

Resten af flødeskummet blandes sammen med flødeosten.

Til sidst vendes husblassen sammen med flødeostcremen.

Fordel den færdige creme oven på kiksebunden i springformen. Glat overfladen med en dejskraber.

Stil derpå kagen i køleskabet i mindst 2 timer, så flødeostcremen stivner.

Pynt med skiveskårne jordbær.

TIP

For at undgå at kagen har en for kraftig ostesmag, kan du tilsætte saft fra 25 g jordbær til flødeskummet.

Alternativt kan du tilsætte 10-20 dråber stevia.

Kcal for hele portionen: 2.030
Fedt: 75 %
Protein: 17 %
Kulhydrat: 8 %