Gå til hovedindhold

Det bør du have på dit LCHF-basislager

Du spiser det, du har i huset – logisk nok. Så sørg for, at dit LCHF-basislager er fyldt godt op.

Du spiser det, du har i huset – logisk nok. Så sørg for, at dit LCHF-basislager er fyldt godt op.

Hvis dit basislager er fyldt godt op, kan du altid nemt bikse et Lavkarbo-måltid sammen. Og så er risikoen for at træffe usunde valg markant mindre.

Læs også: 10 tips, der får din LCHF-livsstil til at glide lettere

Her får du et par gode tips til, hvad der er en fordel at have på lager:

I køleskabet
Hav altid masser af grøntsager i køleskabet, så du både kan lave grøn salat, råkost, dampede grønsager eller gnavegrønt med dip. Er grøntsagerne skrællet og snittet, er sandsynligheden for at få dem spist større.
Pestoer eller mayonnaise er fint at have ved hånden som tilbehør til kød eller grønt.
Og æg er en nem og bekvem løsning, der både kan bruges til omelet eller spejlæg eller koges til at tage med på farten.

Læs også: Sådan tæmmer du appetitten på LCHF

I fryseren
I fryseren er det godt at have færdiglavede frikadeller, stegt kylling i tern eller kødboller til en suppe.
En wokblanding eller andre frosne grøntsager er en god nødløsning i tilfælde af, at de friske grøntsager slipper op.

I skabe og skuffer
Nødder, kerner og frø er skønne til salatdrys, og olivenolie og måske en god nøddeolie er vigtigt at have til råkosten eller salaten.
Tun eller makrel på dåse er en fin reserve, hvis du ikke har fået taget kød op.

Med ovenstående basislager har du altid mulighed for at tilberede et sundt måltid, selv om tiden er knap.

Læs også: Når du falder i på LCH

 

Læs mere om