Gå til hovedindhold

Er dit vægttab gået i stå?

Få sat gang i dit vægttab igen

Er dit vægttab gået i stå? 

Brøderstatningerne i LCHF-kosten er baseret på frø, nødder og kerner, der har et meget højt energiindhold – primært fra fedt, men også fra kulhydrat. Desuden har brøderstatningerne en kedelig tendens til at optage pladsen for kød og grønt.

Nærmest uden at opdage det falder vi ind i den gamle vane med at spise tre stykker brød til frokost med forskelligt pålæg og lidt tomat og agurk ved siden af. Og til morgenmad er det oplagt med et par stykker knækbrød i stedet for at stå og stege en omelet.

Pludselig er vi ikke ret langt fra vores tidligere kostvaner, og vægttabet stagnerer. Og vi bliver frustrerede, for vi spiser jo LCHF!

SE OGSÅ: Overspiser du?

Kroppens tilvæning

Måske tabte du dig i begyndelsen, selv om du spiste masser af nødder, brød og piskefløde, men nu har kroppen vænnet sig til at undvære kulhydraterne, og der skal mere til. Desuden er det sværere at tabe sig, jo mindre overvægt man bærer rundt på.

Nogle er så heldige, at de bliver ved med at tabe sig, selv om de spiser brøderstatninger og masser af fedt, mens andre er nødt til at skære ned på brøderstatningerne og det mættede fedt fra mælkeprodukterne – her er vi individuelle, og indimellem er vi nødt til at lege detektiver for at finde ud af, hvad vores krop trives bedst med.

SE OGSÅ: Fem tip til en proteinholdig morgenmad

Otte grunde til, at du (måske) ikke taber dig:

1.
Du spiser for meget. LCHF-kosten er rig på energi og næringsstoffer, så du behøver mindre portioner, men mange spiser – af vane – samme mængde mad som tidligere.

2.
Du spiser for mange brøderstatninger. Dette er en hyppig fejltagelse, som derfor har et afsnit for sig selv andetsteds på siden.

3.
Du spiser for mange små snacks. Snacks føles ikke som et måltid og bliver derfor let glemt igen. Spis i stedet et rigtigt måltid, når du føler dig sulten.

4.
Dit blodsukker er ustabilt. Hvis dit blodsukker bliver for lavt, kan trangen til sødt blive så stærk, at den næsten er umulig at modstå. Spis derfor regelmæssigt og få nok protein og fedt.

5.
Du spiser for mange kulhydrater – eller for meget fedt. Kosten skal primært bestå af protein og grønsager. Ost, fløde, nødder, frugt eller andre lækkerier bør bruges i begrænset omfang.

Til dig, der spiser alt det rigtige i de rigtige mængder og alligevel ikke kan komme de (sidste) overflødige kilo til livs, er her yderligere tre forklaringer:

6.
Du drikker for lidt vand. Vand er livsvigtigt for kroppen, og er vi dehydrerede, vil kroppen gøre hvad som helst for at få væske i os. Også sende sult-signaler. Drik derfor mindst to liter vand dagligt.

7.
Du sover for lidt eller dårligt. Søvn er ligeså livsvigtigt som vand. Hvis vi sover for lidt og mangler energi, vil kroppen automatisk bede om det næringsstof, der giver hurtigst energi – sukker! Lig i din seng med slukket lys klokken 22 og sov, til du vågner, eller mindst otte timer.

8.
Du er stresset. Mad virker stressdæmpende og afslappende, og efter en lang og hård dag bliver kroppen beroliget af en fyldt mave. Fjern eller minimer de faktorer, der stresser dig – det kan være vejen til den krop, du ønsker dig.

SE OGSÅ: LCHF: Glutenfrit knækbrød

Læs mere om