Gå til hovedindhold

Får du spist nok grønsager?

Får du spist nok grønsager til hverdag? Nægter børnene at spise med, hvis de spotter en gulerod i kødsovsen? Her lærer vi dig, hvordan du smugler flere grønsager ind i din kost

Får du spist nok grønsager til hverdag? Nægter børnene at spise med, hvis de spotter en gulerod i kødsovsen? Her lærer vi dig, hvordan du smugler flere grønsager ind i din kost.

LÆS OGSÅ: Nemme måder at få protein til frokost

1.

Riv grønt i fars og gryderetter: Det er nemt at gøre kødsovs, frikadeller, hakkebøffer eller sammenkogte retter sundere ved at tilsætte revne grønsager. Brug gulerødder, squash, aubergine, løg eller rodfrugter og riv det fint. På den måde får du (og børnene) masser af sunde sager uden at opdage det.

2.

Snit og gem i bokse: Virker det lidt uoverskueligt hver dag at skulle stå og snitte adskillige slags grønsager til salaten? Snit til flere dage ad gangen og opbevar i lufttætte beholdere. Salat, spidskål og revne gulerødder kan sagtens holde sig 2-3 dage i køleskabet. Supplér med cherrytomater, sukkerærter og lidt feta, og salaten er klar på to minutter.

3.

Erstat ris og pasta med grønsager: Skræl strimler af squash og gulerødder med en kartoffelskræller og brug dem under kødsauce som erstatning for pasta. Riv blomkål og brug det som tilbehør til sammenkogte retter i stedet for ris.

4.

Brug grønsagsstænger som snacks: Lav et fad med gulerodsstave, agurkestave, peberfrugt, cherrytomater og sukkerærter som eftermiddagssnack. På den måde får hele familien masser af grønsager, og når bunden er lagt, når du sætter dig til bordet, er risikoen for at overspise væsentlig mindre.
 

LÆS OGSÅ: Hvorfor er DU overvægtig?