Gå til hovedindhold

Frikadeller med skinke og spinat

Skønne LCHF-frikadeller med skinke og spinat - serveret med salat.

Det skal du bruge til LCHF-frikadeller med skinke og spinat

1 løg
1 fed hvidløg
300 g hakket svinekød
150 g skinke i strimler
1 æg
1⁄2 dl fløde
30 g revet cheddar
2 spsk. Pofiber
1 tsk. salt
Friskkværnet peber
50 g frisk spinat
Smør til stegning

Prøv også: Frikadeller med kartoffelsalat

Sådan laver du LCHF-frikadeller med skinke og spinat

Kom løg og hvidløg i en foodprocessor og hak dem fint.
Tilsæt svinekød med skinkestrimler, æg, fløde, cheddar, Pofiber, salt, peber og spinat og kør til en jævn fars.
Form farsen til frikadeller og steg dem i smør ved middelhøj varme i 5-6 min. på hver side.
Servér frikadellerne med en god salat.

Prøv også: Frikadeller af oksekød med urtecreme