Gå til hovedindhold

Frittata med laks

Dene frittata med laks er en skøn LCHF ret, som både smager godt og mætter fantastisk!

Opskrift på frittata med laks

Skøn LCHF ret, som både smager godt og mætter fantastisk!

Opskriften er beregnet til 1 person

Ingredienser - frittata med laks

2 æg

Ca. 70 g tilberedt laks

½ rød peberfrugt

½ rødløg

½ tsk. gurkemeje

Salt og friskkværnet peber

Smør eller kokosolie til stegning

1 avocado

Pynt: Purløg og skolekarse 

Prøv også: Frittata med laks og krydderurter til Dukan kuren

Fremgangsmåde - frittata med laks

Opvarm ovnen til 180º.

Pisk æggene sammen i en skål.

Riv laksen lidt fra hinanden i mindre stykker.

Halvér peberfrugten, fjern frøene og skær peberfrugten i skiver.

Snit rødløget fint.

Opvarm smør eller kokosolie i en lille stegepande og rist gurkemejen heri.

Varm nu laks, peberfrugt og rødløg på panden og hæld til sidst æggemassen over.

Lad den stivne lidt og sæt så hele stegepanden i ovnen og lad den stege færdig. Det tager ca. 10-15 minutter.

Tag stegepanden ud (husk ovnhandske!) og server frittataen med friskklippet purløg.

Server med avocado og karse.

Prøv også: Frittata med makrel og tomatkompot

Opskriften er fra bogen “LCHF ÅRET
RUNDT” af Jane Faerber, Politikens Forlag.
I bogen får du blandt andet: Inspiration
til et familieliv uden sukker og kornprodukter,
praktiske tip til sommerens grillmiddage,
ferier og fester samt 80 nye opskrifter tilpasset
sæsonens højtider og råvarer.