Gå til hovedindhold

Gode deller med stærk spinat

Prøv disse Lavkarbo-frikadeller med stærk spinat ved siden af

Ingredienser til Lavkarbo/Low Carb-frikadeller med spinat

(3 pers.)

500 g hakket kalv- og flæskekød
1 tsk. fint salt
1 løg
1 tsk. peber
1 tsk. allehånde
1 æg
2 dl letmælk
1 dl Fiberhusk
Smør til stegning
500 g frisk spinat
2 dl piskefløde
1 spsk. Fiberhusk
1 spsk. revet, usprøjtet citronskal
½ tsk. muskatnød
Salt og peber
 

Fremgangsmåde

Rør kødet sejt med saltet, riv løget fint og rør det i sammen med peber, allehånde og æg. Tilsæt mælk og Fiberhusk og rør farsen godt igennem.

Form farsen til frikadeller og steg dem gyldne i smørret.

Skyl spinaten, lad den dryppe godt af og hak den groft. Kog fløden op, tilsæt spinaten og lad det simre i 5 min. under omrøring. Rør Fiberhusk i, lad det koge et par minutter og smag til med citronskal, muskatnød, salt og peber.

Læs mere om