Grønkålssalat med tranebær, æble og hasselnødder
Ingredienser til grønkålssalat
400 g grønkål
2 æbler
75 g tranebær
75 g hasselnødder
2 store spsk. Græsk Yoghurt 10%
Lidt tranebærsyltetøj, agavesirup eller lign. efter smag.
Fremgangsmåde - Grønkålssalat
Vask grønkålen grundigt og hak den meget fint.
Skær æblerne i små stykker og hak tranebær og hasselnødder groft.
Bland grønkål, æble, tranebær og hasselnødder med den græske yoghurt.
Tilsæt en lille smule tranebærsyltetøj, agavesirup eller lign efter smag.
Server din salat til alle slags kødretter, eller nyd den alene.
Grønkål er noget af det sundeste
Ifølge undersøgelser er grønkål noget af det sundeste, du kan sætte tænderne i. Grønkål er for det første fuldt af kalk, som styrker dine knogler. Yderligere er det bitterstofferne i grønkålen, som efter sigende kan nedsætte indholdet af det usunde fedt i blodet.
Grønkål indeholder desuden også masser af fiber, hvilket er sundt for hjerte-kar-systemet. Grunden til at fiber er godt for hjerte-kar-systemet, er at fibre forhindrer blodet i at optage fedt. Undersøgelser har også vist, at grønkål kan være med til at beskytte mod kræft. (Kilde iForm.dk)