Gå til hovedindhold

Helle spiser sig fri for medicin

Læs om Helle, der har Type 1-diabetes og spiser sig fri for medicin med LCHF...

Fik type 1-diabetes som 49-årig

Højt oppe i en øde, spansk bjergkæde erkendte Helle, at der var noget galt med hendes krop. Men det kom alligevel bag på hende, at forklaringen var diabetes – en sygdom, som hendes egen søn har lidt af i 14 år. Siden har hun spist efter LCHF- principperne, og hendes blodsukkertal er så fine, at hun her to et halvt år efter stadig ikke behøver at tage insulin.

Hvad gør du, hvis du med det yderste af dine kræfter har kæmpet dig op ad bjergtop i otte timer – og har et udtørret svælg, en tom vandflaske og så mange smerter i dine indre organer, at du skal holde pause, hver gang du har stavret dig to meter fremad?

Tja, hvis du hedder Helle Frederiksen, kommer du hverken i tanker om mobiltelefonen i lommen eller muligheden for at vende om. Det eneste, du har i hovedet, er din plan om samme dag at gå over endnu to bjergtoppe. Fire timers strabadserende vandring. Fire timer mere...

Giver aldrig op

Helle, 51 år og fra Charlottenlund, er sådan skruet sammen, at hun gennemfører det, hun vil. At give op er ikke et begreb, der findes i hendes ordbog.

Kunne man kalde hende stædig? – Nok nærmere en dumrian, griner Helle. For dér på toppen af en af spidserne i Tramuntana-bjergene på Mallorca var der faktisk nogle timer, hvor Helle tænkte: Det her slipper jeg ikke godt fra. Jeg ender mine dage her, og så finder de mig måske om nogle dage… – Der var golde bjerge, så langt øjet rakte – og jeg var bare helt alene, husker Helle.

Manglede brændstof

Men ned kommer man jo, på den ene eller anden måde, og for Helles vedkommende var det ganske vist på egne ben, men hun var så drænet, at hun end ikke kunne drikke den iskolde cola, hun bestilte, da hun nåede frem til herberget. Og natten igennem havde hun kramper i hele kroppen.

Næsten morgen hankede hun igen op i rygsækken, og selv om halsen stadig var som en sandørken, gennemførte hun den sidste dags march. Til Helles forsvar skal siges, at med i rygsækken var trods alt også en erkendelse af, at hun måtte en tur om lægen, når hun kom retur til Danmark.

Hun har i mange år dyrket masser af motion og ville førhen kunne have klaret 12 timers vandring uden det mindste besvær. Men i bagklogskabens skærende sollys kunne Helle da godt se, at hun i ugerne op til Mallorca-turen havde haft langt mindre brændstof i kroppen til at motionere.

Lægernes svar

Hjemme kom lægernes svar ikke prompte, men efter diverse prøver var konklusionen alligevel klar: Helle havde i en alder af 49 fået type 1-diabetes. Hendes bugspytkirtel var ikke mere så god til at producere insulin – det stof, der hjælper sukkeret i kroppen fra blodbanen og ind i musklerne.

Diabetes 1-patienter får derfor insulin; i starten, mens kroppen stadig selv kan producere lidt insulin, får de kun små portioner, og siden, når ”honeymoon- fasen” er overstået, og kroppen slet ikke kan producere insulin mere, må de have større og hyppigere portioner.

Læs også om Diana, der har spist sig sund og holder vægten med LCHF 

Tog det som en mand

Men ligesom Helle ikke giver fortabt over en bjergtop eller to, agtede hun heller ikke at overgive sig til insulin-indsprøjtningerne med det samme. Helle havde nemlig læst om Alexander, en lille, dansk dreng med type 1-diabetes, der ved at spise glutenfrit havde udskudt insulinstarten i over to år.

– Artiklen inspirerede mig til at gøre det samme. Siden jeg kom hjem fra Mallorca, har jeg spist mad uden kulhydrater og helst lavglykæmisk, det vil sige, at jeg altid vælger mad, der påvirker blodsukkeret mindst muligt for at holde det stabilt, forklarer Helle og tilføjer med et bredt smil: – Og det bekommer mig vel!

– For mig er det en stor livskvalitet, at jeg kan udskyde det tidspunkt, hvor jeg vil skulle tage insulin. Jeg elsker den type mad, jeg spiser nu – og tror, at jeg vil fortsætte med den uanset hvad, siger Helle. 

Kom i gang med LCHF med en af vores smarte madplaner, proppet med lækre opskrifter

Faktisk er det ikke alene Helles smagsløg, der er tilfredse med kostændringen, den bekommer hele hendes krop så vel, at hun nu har udskudt medicinstarten i over to et halvt år – hun har med andre ord forlænget ”honeymoon- fasen” langt ud over det normale.

– Jeg er udmærket klar over, at det ikke varer ved. På et tidspunkt stopper min krop med at producere insulin, og så må jeg naturligvis tage det. Men det giver mig en stor livskvalitet at kunne gøre noget selv, siger Helle.

Søn fik diabetes som 10-årig

– Selvfølgelig blev jeg ked af det og græd en dags tid eller to, da jeg fik diagnosen, men så måtte jeg op på hesten igen og tage den derfra. Der er mange ting, der er bedre end at have diabetes, men der er virkelig også det, der er værre, siger Helle. Det sidste er en sætning, hun har repeteret for sig selv og for andre i årevis. For selv om Helle slet ikke havde en fornemmelse af, at hun selv havde diabetes, har hendes søn, Jesper, haft sygdommen i nu 14 år.

– Han fik diabetes som 10-årig, og han har altid taget det som en mand. Så jeg syntes heller ikke, at jeg kunne tillade mig at vise, at jeg var ked af det. Men jeg kunne jo alligevel ikke helt lade være med at græde, da jeg fortalte ham om det – så jeg måtte undskylde tårerne med, at det var, fordi jeg havde været så bange for at dø oppe på det der bjerg, siger Helle og ryster lidt på hovedet ad sig selv.

Den 8. maj gik Helle den rute i Tramuntana-bjergene, som hun havde haft så svært ved at gennemføre præcis på årsdagen to år forinden. Denne gang med masser af vandflasker i rygsækken – og med en bevidsthed om, at nok har hun diabetes, men hun har kontrol over sygdommen.

– Jeg var en gazelle, en bjergged, jeg fløj derop uden problemer. Det var så stort for mig at få rundet den cirkel af, siger Helle.   

Forsker i emnet

Afdelingslæge, ph.d. Jannet Svensson fra Herlev Hospital, offentliggør senere i år resultaterne af et forskningsprojekt, hvor hun netop har kigget på den glutenfri kosts betydning for længden af ”honeymoon-fasen” hos nydiagnosticerede diabetes 1-børn. – Vi har fået positive resultater, men også nogle mere skuffende. Men meget omkring sammenhængen mellem kost og gluten er uafklaret, så vi fortsætter med at forske i området, konstaterer Jannet Svensson. 

Læs mere om LCHF og diabetes her

Helles kost

Helle spiser LCHF. Det vil sige så få kulhydrater som muligt og helst kulhydrater med et lavt glykæmisk indeks. Dermed bliver kosten også næsten glutenfri. Til morgenmad vælger hun stenalderbrød med ost, omelet eller fisk. I kantinen på arbejdet kan hun plukke masser af grønt og reelle stykker kød – og til aftensmaden derhjemme elsker hun for eksempel at lave ratatouille af grønsager. Helle tabte sig hurtigt 12 kilo, da hun begyndte at spise efter LCHF-principperne.

Læs også, vores store guide til LCHF