Kokostærte med citron
Køn og skøn kokostærte med citronfyld til dig på LCHF Kuren - eller til dig, der bare har lyst til en lækker og lidt sundere kage.
Ingredienser - Kokostærte med citron
100 g kokosolie
40 g Sukrin Gold
3 spsk. palmesukker
175 g kokosmel
125 g kokosfibre
4 æggehvider
Citronfyld:
4 æg
4 æggeblommer
75 g Sukrin Gold
3 spsk. palmesukker
1 citron
50 g kokosfibre
1 spsk. Sukrin Melis
(Opskriften indeholder sponsoreret links)
Læs også: Kokoskage med lime
Fremgangsmåde
Smelt kokosolien over svag varme, tilsæt Sukrin Gold, palmesukker, kokosmel og kokosfibre og bland godt.
Rør æggehviderne i, pres blandingen sammen i bunden af en smurt, 23 cm tærteform og bag den ved 160° varmluft i 20 min. Citronfyld:
Pisk æggene og æggeblommerne lyst med Sukrin Gold og palmesukker.
Riv citronskallen fint, tilsæt den sammen med saften og kokosfibre og pisk i et par min.
Fordel citronblandingen over den bagte tærtebund og giv den yderligere 15 min. Lad tærten køle helt af og drys med Sukrin Melis og evt. lidt revet citronskal.
Læs også: Jordbærtærte