Gå til hovedindhold

Kransekage

Her får du en mindre syndig opskrift på hjemmelavet kransekage til nytårsaften. Kransekagen smager nøjagtig lige så godt som den originale, men er et bedre alternativ til dig der vil spare på kulhydrater og sukker.

Opskrift på hjemmelavet kransekage

Her får du en mindre syndig opskrift på hjemmelavet kransekage til nytårsaften. Kransekagen smager nøjagtig lige så godt som den originale, men er et bedre alternativ til dig der vil spare på kulhydrater og sukker.

Opskriften giver ca. 25 stk.kransekage

Ingredienser - Hjemmelavet Kransekage

300 g mandler

6 spsk. Sukrinmelis

2½ pasteuriserede æggehvider

20 hele nøddekerner

5 tørrede abrikoser

100 g mørk chokolade

Fremgangsmåde - Kransekage

Smut mandlerne og lad dem tørre helt.

Blend mandlerne til fint mandelmel i en foodprocessor, tilsæt Sukrinmelis og rør æggehviden i til en ensartet masse.

Kom kransekagemassen i en sprøjtepose med en stjernetylle og sæt dem som små toppe på en plade beklædt med bagepapir.

Sæt en nød eller et stykke abrikos på hver.

Bag kransekagestykkerne ved 220° i 10 min. og lad dem afkøle.

Smelt chokoladen, dyp bunden af stykkerne i chokoladen og lad dem sætte sig.

Tip:

Prøv en grøn variant ved at erstatte 1⁄3 af mandlerne med pistaciekerner. Det giver både god smag og en flot farve.

Artiklen indeholder affiliate links.