Gå til hovedindhold

Kylling i karry og kokosmælk

Prøv denne skønne opskrift på kylling i karry med kokosmælk.

Denne ret med kylling i karry og kokosmælk er rigtig lækker og cremet. Server den med blomkålsris eller med almindelige ris til dem der ikke spiser efter LCHF principperne. 

Tilberedningstid: Ca. 40 min., heraf arbejdstid ca. 15 min.

 

Ingredienser til Kylling i karry og kokosmælk

1 spsk. olivenolie

Ca. 650 g kyllingefilet skåret i mundrette stykker

2 tsk. grøn karrypasta

400 ml kokosmælk

1 dl hønsebouillon

250 g champignoner i skiver

Limesaft

Fiskesauce

Korianderblade

 

Blomkålsris

1 blomkål

Lidt salt

 

Fremgangsmåde - Kylling i karry og kokosmælk

Varm en tykbundet gryde op. Tilsæt olien og steg kyllingekødet heri under omrøring i 1-2 min. Lad karrypastaen stege med i

20 sek. Hæld kokosmælk og bouillon på og bring det i kog. Tilsæt champignoner og lad retten småsnurre i 5 min., eller til kødet er mørt. Smag til med limesaft og fiskesauce. Drys korianderblade over og servér retten med blomkålsris

 

Fremgangsmåde - Blomkålsris

Del blomkålen i mindre buketter og hak dem i en foodprocessor, til de har konsistens som grov bulgur. Blanchér blomkålen i letsaltet vand, lad den dryppe godt af og servér.