Gå til hovedindhold

Kyllingesalat

Skøn kyllingesalat med champignon, asparges, bacon og cherrytomater - perfekt til LCHF Kurens frokostbord både forår og sommer.

Skøn kyllingesalat med champignon, asparges, bacon og cherrytomater - perfekt til LCHF Kurens frokostbord både forår og sommer.

Ingredienser - Kyllingesalat

(4 portioner)
4 skiver bacon
200 g kogt kyllingekød
40 g champignon
2 grønne asparges
½ avocado
2 spsk. cremefraiche
100 g mayonnaise
1 tsk. paprika
Salt og peber
½ dl fine ærter
2 mini hjertesalat
8 cherrytomater

Læs også: Kylling i peberrodssauce

Fremgangsmåde - Kyllingesalat

Rist baconskiverne sprøde og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. Skær kyllingekødet i mundrette stykker og hak champignonerne fint. Skær aspargesene i mindre stykker, hæld kogende vand over og lad dem trække i 2 min. Skær avocadoen i tern.

Rør cremefraichen med mayonnaise og smag til med paprika, salt og peber og vend avocado, kyllingekød, champignon, asparges og ærter i dressingen.

Fordel kyllingesalaten på hele, skyllede salatblade og servér med bacon og cherrytomat.

Prøv også: Kylling med squash og aubergine