Gå til hovedindhold

Læserspørgsmål: Kan jeg følge LCHF/Lavkarbo-kost med diabetes-1?

Tatjana Albinus svarer på spørgsmål fra en læser...

Læserspørgsmålet har været bragt i Familie Journal.

 

Hej Tatjana

Tak for de mange gode tip og opskrifter – Lavkarbo er lige min livsstil. Jeg taber mig fint og føler ingen afsavn.

Min kæreste har type 1-diabetes. Vil det være o.k. for ham at følge en Lavkarbo-kur?

Han døjer med meget svingende blodsukker, og det retter han så op på med insulin.

Merete

LÆS OGSÅ: Kostplan til LCHF (Lavkarbo)

 

Kære Merete
Ved diabetes er det afgørende at holde sit blodsukker stabilt, og derfor er det hensigtsmæssigt at skære ned på de hurtige kulhydrater og øge kostens indhold af protein og sunde fedtstoffer.
Det giver en langsom blodsukkerstigning og kræver mindre insulin, så sandsynligvis vil din kæreste reagere positivt på en omlægning til Lavkarbo-kost. I begyndelsen af kostomlægningen skal han dog være ekstra opmærksom på sit blodsukker.

Som diabetiker bør man også altid rådføre sig med sin læge/diætist inden en kostomlægning, da der kan være individuelle behov, som det er nødvendigt at tage hensyn til – måske skal man spare lidt på det mættede fedt eller spise lidt kulhydrater i form af fuldkornsprodukter.

Kærlig hilsen Tatjana

LÆS OGSÅ: Læserspørgsmål: LCHF og Lavkarbo til én person?

 

Tab dig med LCHF/Lavkarbo

Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Slankeklubbens webshop!

Kun 20 kr. per stk.

Læs mere om