Gå til hovedindhold

Lasagne

Lav en lækker LCHF venlig lasagne helt fra bunden

Her får du opskriften på hjemmelavet LCHF-lasagne, som både er lækker og har et lavt indhold af kulhydrater. 

Ingredienser til LCHF-lasagneplader

4 store æg (280 g)
175 g Philadelfiaost
60 g Fiberhusk 

 

Fremgangsmåde til LCHF-lasagneplader

Pisk æggene sammen. Tilsæt først ost og dernæst Fiberhusk. Dejen æltes i et minuts tid og formes til en stor bolle. Anbring dejen mellem to oliesmurte stykker bagepapir og rul den ud med en kagerulle til 1 mm’s tykkelse, så den dækker en bageplade. Bages ved 150º i 10 min. Behold bagepapiret på, så dejen ikke bliver tør. Afkøles på en rist og skæres i ønsket facon.

 

PRØV OGSÅ: Lavkarbo-ostebøffer med kapers og syrlig-sød kål

 

Ingredienser til LCHF-bolognaise

150 g bladselleri
1 stort løg
1 grøn peberfrugt
1 lille aubergine
1 squash
1 lille gulerod
4 fed hvidløg

1 dl olivenolie
300 g hakket oksekød
500 g modne tomater eller to dåser flåede tomater
1 dl tør hvidvin
2 dl fløde
Salt og kværnet peber

 

Fremgangsmåde til LCHF-bolognaise

Snit alle grønsager fint (2 x 2 mm), dog ikke tomaterne. Steg grønsagerne i olivenolie i en gryde i 10-15 min. ved middel varme.
Lad kødet svitse med i et par minutter. Tilsæt hakkede tomater, hvidvin og fløde og lad retten simre ved svag varme en times tid. Smag til med salt og peber.

 

Fremgangsmåde til LCHF-lasagne

Pasta i plader (tilpasses, så de passer til din form)
Bolognaisesauce
Revet ost

Tænd ovnen på 180º. Dæk bunden af din lasagneform med sauce og læg herefter skiftevis pasta og sauce – det er bedst at have mindst to-tre pastalag.
Slut med sauce og top med revet ost og sæt lasagnen i ovnen ved 200º i ca. 25 min., eller til overfladen er gylden.

 

Tips til lasagne

• Sørg for, at pastadejen bliver 1 mm tyk. Er dejen tyndere, kan den blive for tør, og bliver den tykkere, er den ikke så delikat.

• Pastadejen egner sig også godt til tagliatelle. Kan bruges direkte eller fryses i plastpose.

• Til lasagnen er der brugt tre forskellige slags oste – det giver god smag og farve. Her er valgt engelsk cheddar, gruyere og parmesan.

• I en traditionel lasagne bruges bechamelsauce, men det går fint med en sjat fløde i kødsaucen i stedet.

 

PRØV OGSÅ: Lavkarbo-kylling med ratatouille

Læs mere om