Gå til hovedindhold

Lasagne med hvidkålsplader

Prøv denne klassiske lasange med et Lavkarbo-tvist

Ingredienser til lasagne med hvidkålsplader

(3 pers.)

½ hvidkål
1 løg
500 g hakket oksekød
1 spsk. smør
1 ds. flåede tomater
2 tsk. timian
Salt og peber
3 dl fløde
200 g flødeost
1 knsp. revet muskatnød
150 g bacon i skiver

 

Sådan gør du
Blancher hvidkålsbladene i letsaltet vand og lad dem dryppe af i en sigte. Hak løget. Svits oksekød og løg i smørret og tilsæt de flåede
tomater og timian. Lad kødsovsen koge igennem og smag til med salt og peber. Varm fløden op, rør flødeosten i og smag til med muskat, salt og peber.

Smør et ovnfast fad og læg heri hvidkål, kødsovs og ostesovs lag for lag. Begynd og afslut med hvidkålen. Dæk det øverste lag hvidkål med bacon og bag lasagnen midterst i ovnen ved 210° i 35 min.

Server med en god tomatsalat.

Lavkarbo-opskrift: Kristina Marckmann

Læs mere om