Lavkarbo: Peberbøffer med marinerede asparges
Opskrift på peberbøffer med marinerede asparges
(3 pers.)
500 g hakket oksekød
1 tsk. knust rosenpeber
2 bdt. grønne asparges
1 gulerod
½ dl hakket mynte
1 spsk. dijonsennep
1 spsk. eddike
½ spsk. citronsaft
1 tsk. agavesirup
1 tsk. salt
1 knsp. peber
3 spsk. olivenolie
1 spsk. smør
2 dl fløde
50 g flødeost
1 spsk. tomatpuré
1 spsk. rosenpeber
LÆS OGSÅ: Lavkarbo: Ostebøffer med kapers og syrlig-sød og kål
Fremgangsmåde til peberbøffer med marinerede asparges
Form farsen til bøffer og tril kanten i knust rosenpeber. Skyl aspargesene og bræk den nederste del af.
Skræl guleroden og striml aspargesene og guleroden på langs med kartoffelskrælleren. Bland strimlerne med mynte og rør senneppen med eddike, citronsaft, sirup, salt og peber. Pisk olien i lidt ad gangen og hæld marinaden over aspargesene.
Steg bøfferne i smørret ved middelstærk varme i 6 min. på hver side og kog panden af med fløden. Tilsæt flødeost, tomatpuré og rosenpeber og servér.