Gå til hovedindhold

Lavkarbo-spinatfrikadeller med sprød salat

Så er der frikadeller a la Lavkarbo!

Ingredienser til spinatdeller med sprød salat
(3 pers.)

400 g hakket kalv og flæsk
1 æg
1½ dl mælk
1 spsk. Fiberhusk
100 g frisk spinat
1 lille løg
1 fed hvidløg
100 g bacon
1 tsk. salt
½ tsk. peber
Smør til stegning
300 g spidskål
2 æbler
2 forårsløg
50 g tørrede tranebær
1 spsk. rapsolie
½ lime
1 tsk. dijonsennep
1 tsk. agavesirup

 

Fremgangsmåde til spinatdeller med sprød salat

Rør kødet med æg, mælk og Fiberhusk. Kom spinat, løg, hvidløg og bacon i en foodprocessor, hak det fint og bland det i farsen sammen med salt og peber. Form frikadeller af farsen og steg dem gyldne i smørret ved jævn varme i 3-4 min. på hver side.
Skyl kålen og snit den fint. Skær æblerne i både, snit forårsløgene i tynde skiver og vend dem i kålen sammen med tranebærrene. Pisk limesaften sammen med rapsolie, sennep og sirup og hæld det over salaten.

Opskrift: Kristina Marckmann/Foto: Carina Krüger

Læs mere om