Gå til hovedindhold

LCHF: Flæskestegssandwich

Har du rester tilovers af flæskestegen, skal der naturligvis laves flæskestegssandwich

Opskrift på flæskestegssandwich

(4 stk.)

200 g rødkål
1 appelsin
1 agurk
1½ dl eddike
3 spsk. vand
3 spsk. Sukrin
½ tsk. salt
1 knsp. peber
2 spsk. Fiberhusk
1 spsk. valsede byggryn
1 tsk. bagepulver
100 g sesamfrø
3 æg
50 g revet mozzarella
4 spsk. sennep
8 skiver flæskesteg (gerne lune)

Fremgangsmåde - Flæskestegssandwich

Snit rødkålen fint, hæld saften fra appelsinen over og lad den trække i mindst 30 min.

Skær agurken i tynde skiver og pisk eddike, vand, Sukrin, salt og peber, til Sukrinen er helt opløst. Hæld eddikelagen over agurkerne og lad dem trække i mindst 30 min.

Bland Fiberhusk, byggryn, bagepulver og sesamfrø, pisk æggene sammen og vend dem i de tørre ingredienser sammen med osten. Fordel dejen i 4 smurte portionstærteforme og bag dem ved 200° (varmluft) i 10 min.

Flæk bollerne og smør dem med sennep. Fordel rødkålen på under-bollerne, læg flæskesteg og agurkesalat over, læg overbollerne på og servér sandwichen lun eller kold.

Tip
Det er vigtigt, at kålen snittes fint, så den ikke virker for voldsom i sandwichen. Brug eventuelt et mandolinjern, når kålen skal snittes.

Læs også: Julefrokost med et tvist

Artiklen indeholder affiliate links