LCHF kransekage
Ingredienser til LCHF kransekage:
300 g mandler
4 spsk. Sukrin Melis
2 pasteuriserede æggehvider
100 g mørk chokolade
Prøv også denne opskrift på Low carb kransekage i små bidder
Fremgangsmåde
Blend mandlerne til fint mandelmel i en foodprocessor, tilsæt Sukrin Melis og rør æggehviderene i til en ensartet masse.
Tril massen til 1½ cm tykke stænger og skær dem ud i 7 stykker på henholdsvis 28 cm, 24 cm, 20 cm, 16 cm, 12 cm, 8 cm og 4 cm.
Tril det mindste stykke til en kugle, tryk de øvrige stænger let trekantede og sæt dem sammen til ringe.
Sæt kransekageringene på en plade beklædt med bagepapir, bag dem ved 220° i 10 min. og lad dem afkøle.
Smelt chokoladen, dyp bunden af ringene i chokoladen og stil dem på køl.
Kom resten af chokoladen i en lille sprøjtepose og pynt ringene med snirkler.
Sæt ringene sammen som en top og pynt med knallerter.
Tip: Hvis du smutter mandlerne først, får du en lysere masse, men husk, at de skal være helt tørre, før de kan blendes.
Læs også: 4 gode råd til at holde dit nytårsfortsæt