LCHF kyllingespid med salsa
Opskrift på LCHF-kyllingespid med salsa
Skær ned på kulhydraterne i din kost med slanke-succesen LCHF - prøv de lækre kyllingespid med salsa.
Opskriften er til 4 personer.
Ingredienser - LCHF-kyllingespid med salsa
4 kyllingefileter
½ dl olivenolie
1 spsk. sød chilisovs
1 spsk. lys sojasauce
1 spsk. balsamico-eddike
2 tsk. tørrede urter
Salt og peber
LCHF Salsa
100 g mandler
250 g syltede peberfrugt
1 spsk. rødvinseddike
2 fed hvidløg
1 tsk. chiliflager
1 tsk. salt
2 dl olivenolie
1 dl solsikkeolie
PRØV OGSÅ: Marinerede spareribs a la LCHF
Fremgangsmåde - Kyllingespid med salsa
Start med salsaen: Smut mandlerne. Bland alle ingredienserne (bortset fra olien) i en foodprocessor. Tilsæt olien i en tynd stråle, mens du blender. Stil salsaen på køl, mens du tilbereder kyllingespiddene.
Skær kyllingefileterne i mindre stykker. Bland resten af ingredienserne i en skål og rør rundt. Læg kyllingestykkerne i marinaden og lad dem trække i mindst 30 min. Blødgør spiddene i vand. Sæt kyllingestykkerne på spiddene og grill dem i ca. 10 min.
Serveres med salsaen.