LCHF: Så meget må du spise
LCHF giver god mæthed
Med sit høje indhold af proteiner og fedt giver LCHF-kosten hurtig en god mæthedsfornemmelse. Men du skal selvfølgelig alligevel passe på, hvor meget du spiser.
Portionsmodellen
Til det formål er portionsmodellen et godt udgangspunkt for en fornuftig kostsammensætning:
Spis til hvert måltid grænsager i en mængde, du kan have i dine hænder, hvis du former dem til en skål.
Spis dertil kød/fisk/fjerkræ/æg i en mængde, der svarer til størrelsen af din håndflade.
Og dertil krydderi i form af nødder, kerner, olie, pesto, dressing, sauce eller lignende i en mængde, der svar til indholdet i din ene hånd.
Spis et måltid, når du er sulten. Nogle dage kan du måske nøjes med to måltider, og andre dage har du brug for fem - begge dele er helt i orden.
I tidernes morgen var det praktisk, at vi kunne overspise, når maden pludselig var tilgængelig. Men nu om dage har vi konstant adgang til mad og skal derfor være opmærksomme på ikke at spise for meget. Heldigvis hjælper de gode proteiner og fedtstoffer i LCHF-kosten os til at holde mæthedsfølelsen længere.
Har du brug for en kostplan til en hel uge? Se her....
Læs også: Drop kulhydrat- og fedttællingen....