Gå til hovedindhold

Omeletruller med krabbesalat

Skønne omeletruller med salat af krabbekød, flødeost og dild – perfekte LCHF-ruller til madpakken, på picnic eller som let frokost derhjemme.

Skønne ruller af omelet med salat af krabbekød, flødeost og dild - perfekte krabberuller til madpakken, på picnic eller som let frokost derhjemme.

Ingredienser - Krabberuller

(2 pers.)
2 æg
2 spsk. mælk
Salt og peber
1 tsk. smør
150 g krabbekød
1 spsk. flødeost
1 spsk. mayonnaise
1 tsk. sennep
¼ tsk. cayennepeber
1 spsk. klippet dild
½ moden avocado
1 tsk. friskpresset limesaft
25 g rødbedespirer

Fremgangsmåde - Krabberuller

Pisk æg og mælk sammen og krydr med salt og peber. Smelt smørret på en pande ved middel varme og hæld æggemassen på. Lad massen sætte sig, vend omeletten og lad den bage i yderligere et par min. Bland krabbekød med flødeost, mayonnaise, sennep, cayennepeber og dild og smag til med salt og peber. Skrab avokadokødet ud med en ske og mos det godt sammen med limesaften. Vend avokadomosen i krabbeblandingen. Fordel krabbesalaten på omeletten, kom rødbedespirer over og rul den sammen.

TIP!
Pak rullen ind i madpapir og tag den med. Ved servering skæres den midt over og spises direkte af papiret.