Gå til hovedindhold

Overspiser du?

Mange af os oplever fra tid til anden at blive grebet af en ubændig trang til søde sager. Få forklaringen og løsningen på overspisning her

Mange af os oplever fra tid til anden at blive grebet af en ubændig trang til søde sager. Her får du Sofia Sommers' forklaring på, hvorfor vi overspiser og hvilke løsninger, der kan få dig tilbage på sporet.

LÆS OGSÅ: Reagerer din krop pludselig anderledes?
 

Fem årsager til overspisning

• Dit blodsukker er ustabilt: Hvis du har udskudt eller sprunget et måltid over, eller hvis du har fået for lidt protein og fedtstof – eller bare generelt for lidt at spise, kan sukkertrangen overmande dig. Hav altid en pose mandler i tasken som reserve, hvis det ofte sker for dig.

• Du har sovet for lidt: Søvnmangel betyder, at kroppen kræver ekstra energi for at fungere. Gerne hurtig energi fra søde sager. Sørg for at få det antal timers søvn, der er nødvendigt for, at du føler dig frisk og veludhvilet næste morgen.

• Du er tørstig: Ligesom hvis du mangler søvn, kan tørst give dig følelsen af, at du er træt, og at kroppen trænger til energi. Drik mindst halvanden liter vand dagligt – og endnu mere i sommervarmen. Ofte kan et stort glas vand tage sukkertrangen.

• Du keder dig: Vi er i høj grad styret af hormonet dopamin, som er forbundet med oplevelsen belønning. Når vi keder os, spiser vi, fordi vi trænger til noget at tage os til. Find strikketøj frem, læs en bog, gå en tur eller gør badeværelset rent, så du afleder din opmærksomhed.

• Du er stresset: Stress er den faktor, der oftest forhindrer vægttab! At spise dæmper stress og gør os rolige og afslappede. Overvej, hvilke af de stressende faktorer i dit liv du kan reducere, og giv dig selv nogle pauser i løbet af dagen til at trække vejret og få hvilepuls.

LÆS OGSÅ: Tager din søde tand magten?

Læs mere om