Gå til hovedindhold

Påske: Ørred med æg og asparges

Dejlig og let ret til påske - ørred med æg, asparges, rejer, cherrytomater og mayonnaise.

Dejlig og let ret til påskebordet - ørred med æg, asparges, rejer, cherrytomater og mayonnaise.

Ingredienser - Påske: Ørred med æg og asparges

(4 pers.)
1 ørred- el. laksefilet uden ben (ca. 500 g)
Salt og peber
1 bdt. grønne asparges
100 g mayonnaise
100 g rejer
3 hårdkogte æg
100 g cherrytomater
50 g stenbiderrogn
5 dildkviste
½ citron

Prøv også: Broccolisuppe med varmrøget ørred

Fremgangsmåde - Påske: Ørred med æg og asparges

Læg ørredfileten på en plade med bagepapir, krydr med salt og peber og bag den ca. 10 min. ved 180°. Lad den køle af og vend den forsigtigt over på et fad og træk skindet af.

Damp aspargesene i letsaltet vand i 4 min., lad dem køle af og skær dem i mindre stykker. Sprøjt mayonnaise på midten af fisken.

Pynt med rejer, æg i kvarte, asparges og tomater i kvarte og drys med stenbiderrogn og dild. Servér med citronskiver.

Prøv også: Karrysild